Jeg har gennem tiden skrevet en del indlæg omkring psykisk arbejdsmiljø. Herunder stress og trivsel på arbejdspladserne. Men hvad dækker psykisk arbejdsmiljø egentlig over på arbejdspladsen?
Der er i virkeligheden tale om en lang række forhold. Blandt andet arbejdets organisatoriske og teknologiske betingelser, arbejdets indhold og den måde, arbejdet er tilrettelagt på. Det er også et spørgsmål om samspillet mellem ledelse og medarbejdere, og mellem kolleger indbyrdes. Alt det tilsammen, har betydning for medarbejdernes fysiske og psykiske helbred. For deres opfattelse af sig selv og for deres sociale liv. Det psykisk arbejdsmiljø spiller kort og godt ind på medarbejderens livskvalitet.
Psykologiske krav og medarbejderens ressourcer
For at kunne trives i – og på arbejdet, skal medarbejderne stimuleres psykisk i en passende grad. De skal stilles over for arbejdsopgaver, der kræver en vis portion energi og overskud at udføre. Men man skal have øje for, at medarbejdere har forskellige forudsætninger (ressourcer) for at løse de stillede arbejdsopgaver. Derfor varierer det fra person til person, hvilke krav der spiller ind ift. om den enkelte medarbejder oplever trivsel eller stress.
Det hele afhænger af balancen mellem de psykologiske krav til medarbejderen og de ressourcer, medarbejderen råder over af personlig, faglig, arbejdsorganisatorisk, social og teknologisk art.
Psykologiske krav kan handle om både arbejdets mængde og indhold. Det kan f.eks. være krav til den enkelte medarbejders opmærksomhed, koncentration, hukommelse, evnen til at tænke i nye baner. Det kan også være krav til medarbejderens motivation, ansvarlighed, disciplin og arbejdsmoral.
Medarbejderens ressourcer kan være af personlig, faglig, arbejdsorganisatorisk, social eller teknologisk art. Personlige og faglige ressourcer er kunnen, viden og erfaring. Arbejdsorganisatoriske ressourcer er f.eks. information og indflydelse på eget arbejde, herunder valg af hjælpemidler, og hvem medarbejderen skal arbejde sammen med.
Sociale ressourcer er støtte og hjælp fra kolleger eller overordnede.
Teknologiske ressourcer er de hjælpemidler, der bruges i arbejdet, herunder maskiner, redskaber, værktøj osv.
Ubalance
Hvis en medarbejder oplever ubalance mellem krav og ressourcer, vil arbejdsmiljøet opleves som en psykisk belastning. Omvendt giver balance et afslappet og trygt arbejdsmiljø. Og et arbejdsmiljø med krav, der indimellem ligger i overkanten af præstationsevnen, giver mulighed for, at udvikle det psykiske arbejdsmiljø.
Hvis kravene konstant overstiger den enkelte medarbejders ressourcer, er der risiko for at udvikle stress, nedsat engagement eller udbrændthed. Overbelastning påvirker både fysisk og psykisk, f.eks., hvis der vedvarende er for meget at lave. Et for stort ansvar eller for mange indtryk på én gang. Uklare og modstridende krav kan også give en overbelastning. Vedvarende lave krav og få stimulerende indtryk kan også belaste psykisk. F.eks. kan det medføre til passivitet og betyde, at koncentration og selvtilliden falder.
Psykologiske krav og indflydelse på eget arbejde
For at modvirke både underbelastning og overbelastning, og for at sikre udviklingsmuligheder i jobbet, kan det være en god idé, jævnligt at sørge for klart formulerede udfordringer, der ligger i overkanten af kvalifikationer. Samtidig skal medarbejderen have indflydelse på hvordan arbejdet tilrettelægges. Det er vigtigt, at de nødvendige ressourcer er stillet til rådighed, og at der gives tydelig feedback på arbejdsindsats fra ledelse eller kolleger. I tilrettelæggelsen af arbejdet bør der tages hensyn til, at en arbejdsopgave kan blive rutine, selv om opgaven måske før har været en udfordring. Det kan være at opgaven ikke længere stimulerer og aktiverer de psykiske ressourcer. Det kan betyde at det kan være svært at fastholde opmærksomheden og koncentration i opgaven.
Man kan tage højde for problemet, ved at sikre en systematisk variation i opgaverne. Men husk på at krav og ressourcer skal matche og ikke konstant overstige de aktuelle ressourcer. Medarbejderes indflydelse på eget arbejde er afgørende for, hvor sundhedsskadeligt eller sundhedsfremmende arbejdet er. Stærkt bundne og ensidige arbejdsopgaver med stort arbejdspres kombineret med få eller ingen muligheder for, at regulere arbejdspresset kan øge risikoen stress. Et stort arbejdspres kan også være udviklende – frem for nedbrydende – hvis medarbejderen f.eks. selv kan regulere sit arbejdstempo, sin arbejdsmængde eller hvis man kan holde pauser, når trætheden melder sig.
Britta Olsson – Balance ApS – Tlf.: 21621176