Hvem er det, der oftest bliver stresset?

Hvem er det, der oftest bliver stresset? Det spørgsmål bliver jeg meget tit stillet. Hver gang svarer jeg, at alle kan blive stresset, hvis de rette omstændigheder er tilstede. Det får jeg også meget ofte bekræftet når jeg arbejder med mine kunder. Næsten samtlige siger ‘det havde jeg ikke regnet med ville ramme mig’. Når det er sagt, så er der selvfølgelig en målgruppe der er meget udsat for stress, nemlig de unge kvinder på arbejdsmarked. Det er ikke fordi de er svagere eller mere sårbare end andre. Faktisk er de nogle ”arbejdsheste” der involvere sig i arbejdet, kollegaer og familie.

Netop hjemmefronten stresser mange af kvinder i 30 års alderen. De har ofte små børn og er i gang med en karriere. Derfor føler de sig pressede af kombinationen mellem arbejde og hjemmeliv.

I dag er der heldigvis mange måder at arbejde på

Vores elektroniske samfund gør det muligt, at arbejde på forskellige tidspunkter af dagen, ligesom den fysiske placering i nogle tilfælde ikke har den store betydning. Med andre ord er vores arbejdsmetode blevet mere flexibel. Men vores privatliv skal også være flexibelt, hvis vi skal undgå at komme i ubalance mellem arbejde og privatliv. Vi skal gøre det legalt at sætte ambitionen ned i de år vi har små børn. Det er ikke muligt for alle at sætte alt ind på en karriere samtidig med at vi har store ambitioner omkring familien.

Jeg var selv en af de kvinder, der i den alder blev alvorligt ramt af stress og noget af det der virkede for mig var at vælge. Jeg kunne ikke det hele på en gang.

Det bedste spørgsmål jeg kunne stille mig selv var: Hvad er vigtigst lige nu? – Og tænke, at det valg der skulle træffes var jo ikke gældende resten af livet. Det var bare lige nu.

Jeg blev på arbejdsmarked, uden at søge videre i min karriere. Jeg fandt et godt leje der var til gavn for mig og min arbejdsgiver. Jeg valgte bestyrelsesposter fra i børnehaven, sportsklubben osv., så der til sidst kun var det absolut allermest nødvendige at tage mig af.

Hvis det er svært at vælge, så spørg dig selv: Hvad er det værste der kan ske, ved at træffe det valg? Det gjorde jeg og det viste sig hurtigt, at det værste der kunne ske, i virkeligheden ikke var værd at frygte. Det var bare indre skræmmekampanger. At jeg f.eks. ville miste mit job eller ikke kunne følge med i udviklingen på jobbet. Ingen af delene skete.

Tag ansvar for dig selv og dine omgivelser, træf et valg og pas på dig selv 😉