Fra 1. juni 2017 blev det forbudt

Fra 1. juni 2017 blev det forbudt at sælge produkter med forældede orange faremærker.

De nye rød-hvide faremærker har allerede eksisteret i flere år, men det har i en overgang været tilladt for forhandleren, at sælge ud af produkterne med gammel faremærkning. Som medarbejder er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad faremærkerne på diverse produkter betyder.

Mange produkter kan være farlige i brug, hvis produktet bliver brugt og opbevaret forkert. Eller hvis der ikke er tage de fornødne foranstaltninger som bl.a. retmæssig brug af værnemidler. Det er også vigtigt at have sat sig ind i, hvordan man bortskaffer tom emballage eller evt. rester af de forskellige produkter.

Produkterne kan indeholde stoffer som f.eks. kan ætse huden, give alvorlige øjenskader, bryde i brand og eksplodere, eller være til skade for miljøet.

Meget af den kemi vi bruger i hjemmet, bruger vi også på arbejdet. Bare tænk på rengøringsmidler, toiletrens, opvasketaps osv. Vi har derfor ofte en idé om, hvordan disse midler skal håndteres og gør som vi er vant til hjemmefra. Men der er STOR forskel på at anvende midlerne privat og på arbejdet. Så snart det er arbejdet, er der et ansvar der skal tages, ift. ikke at komme galt afsted. Forholdene skærpes derfor, når du anvender de samme produkter på arbejdet.

Du er med andre ord, forpligtet til som medarbejder at sætte dig ind i, hvordan den kemi du anvender på arbejdet skal håndteres og efterleve kravene.

Som arbejdsgiver skal du sikre dig, at der forefindes et opdateret sikkerhedsblad på den kemi I anvender

du skal sikre at der udarbejdes en specifik arbejdspladsbrugsanvisning (APB), som beskriver:

Hvordan det enkelte produkt anvendes hos jer.
Hvor der forefindes førstehjælpsudstyr som bl.a. øjenskyl osv.
Hvor de nødvendige værnemidler er.
Hvordan produktet og emballagen bortskaffes.
Hvordan man skal forholde sig, hvis det er gået galt.
Hvem der i virksomheden, i givet fald skal kontaktes m.m.

Desværre ser jeg mange steder, at APB’erne ikke er udarbejdet

Når man som ledelse fejlagtigt tror, at man er dækket ind, ved blot at have leverandørens sikkerhedsdatablad på det pågældende produkt, så tager man fejl. Hvis det ved tilsyn fra Arbejdstilsynet bliver konstateret, at der mangler gældende APB’er, pålægges virksomheden et påbud og med risiko for bøde. Som arbejdsgiver har du krav om, at sikre at dine medarbejdere ikke kommer galt afsted med den kemi I anvender.

Alle arbejdspladser har kemi

Når jeg taler med mine kunder om brug af kemi, hører jeg ofte, når det handler om administration, skoler osv. at “sådan noget har vi ikke”. Det er kun noget man anvender i kemivirksomheder og større produktioner. NEJ stort set alle virksomheder anvender kemi. Bruger I måske ikke tavlerens, rengøringsmidler, opvasketabs- og midler osv. Prøv at gå på kemi-jagt i jeres virksomhed. Jeg er sikker på at I finder noget hos jer.

OK – Vi har rengøringsmidler, men vi anvender et eksternt firma til rengøringen, så det må være deres ansvar. NEJ, I har som virksomhed ansvaret fordi produkterne bruges og lagres i jeres virksomhed. I kan godt ligge ansvaret ud til jeres underleverandør, at sikre at APB’erne på deres produkter er udarbejdet, men I har ansvaret for, at de er tilstede. Og at de giver de fornødne informationer der svarre til jeres forventninger omkring bruge af produkter i jeres virksomhed.