Dårlig eller direkte manglende dialog på arbejdspladsen

Gennem sommeren har jeg haft en del sessioner, hvor stressen som udgangspunkt handlede om dårlig eller manglende dialog på arbejdspladsen. Misforståelser, fejltolkning og tagen for givet. Jeg mener, at alle fortjener at kunne gå på arbejde uden at blive stressede, men hvor ligger bolden?

Jeg havde et eksempel på en medarbejder

Der gennem længere tid havde været presset på arbejdet med mange opgaver. Han havde ingen at læsse af på og ingen at dele sine tanker om arbejdet med. For at undgå en længerevarende sygemelding, begyndte han at holde lidt længere pauser, for at få lidt frirum på arbejdet. Når kollegaerne spurgte hvordan han havde det, begynder han at være åben, ærlig og sige, at det kunne gå bedre. Han delte med sine kollegaer hvordan han egentlig havde det. Kort efter blev han kaldt til samtale hos ledelsen. De fortalte, at de var blevet gjort opmærksomme på de lange pauser og at pauserne gik ud over kollegaerne. Andre havde ytret at han var negativt indstillet.

Der bliver med ledelsen lavet en aftale om, at han blev forflyttet til et kontor, hvor der er mere ro. Samtidig kunne han læres op i lidt andre opgaver og starte et stressbehandlingforløb hos mig.Der er som udgangspunkt en positiv handling bag enhver adfærd og jeg er sikker på, at der her er en ledelse der mener at gøre det bedste, for at hjælpe medarbejderen over sin stress. Det man glemmer er, at det, at blive flyttet fra sit kendte trygge miljø. Og at det at skulle lære nyt, i sig selv kan være en stressudløser.

Vi har at gøre med kollegaer, der i bedste mening vil hjælpe deres kollega. Men det der kommer ud af det, er at den stressramte oplever, ikke at have nogen at stole på. At det, at åbne munden og ikke bare sige det går godt, når det nu ikke gør det, er forbudt. Er man først ramt af stress, er ovenstående fejlagtige forsøg på at hjælpe kun med til at hælde endnu flere dråber i bægret. De har at gøre med en kollega der i forvejen er handlingslammet og har svært ved at sige til og fra.

En anden jeg fik ind fortalte

At hun oplevede at være meget alene, trods det at hun faktisk sad i en afdeling med flere kollegaer. Det at føle sig udstødt og ikke en del af et team, kan for nogen være psykisk belastning og føre til stress. Efter en samtale med hendes leder, fandt jeg ud af, at omtalte arbejder med opgaver der er meget anderledes end de øvrige i afdelingen. At hun fungerer som teamleder på nogle særprojekter som er tværfaglige og derfor iflg. lederen har stor kontaktflade i organisationen. De var uforstående overfor at hun skulle føle sig alene og udstødt.

Et eksempel på at hun følte sig uden for, var da direktøren kom ned i afdelingen og informerede kollegaerne om en organisatorisk ændring. Han uddelte et stykke papir til alle herom, undtagen min klient. Hun fandt ved den lejlighed bevis for, at hun ikke var en del af teamet. Det viste sig at årsagen, til at hun ikke var blevet orienteret var, at man ikke mente at den forestående ændring ville have indflydelse på hendes opgaver. Og at hun sikkert var blevet informeret gennem sit eget projekt.

Der er som sådan ingen der gør noget forkert her. Alle handler i god tro og tager ting for givet. Sådanne situationer oplever rigtig mange rundt på de danske arbejdspladser. Er man en af dem, der gang på gang finder beviser for, at man ikke er med i teamet, så begynder stressen lige så stille at vokse og vil med tiden udvikle sig til alarmerende stress.

Tanker og selvsnak

Misforståelser og tagen forgivet er noget af det der stresser mest på arbejdspladserne. Og det er vi alle sammen rigtig gode til.

En bedre kommunikation, plads til at kunne sige sin mening uden at skulle frygte konsekvenser. At vi lytter og er opmærksom på hinanden og tager udfordringerne hvor de hører til og ikke render med sladder, vil alt sammen hjælpe på trivslen og skubbe stressen til side. Det koster de danske virksomheder mellem 0,5-4 millioner kroner at have en stressramt medarbejder. Mere end hver 4. sygemelding skyldes stress og 1400 dør af stress hvert år, så er er stress noget vi skal tage alvorligt og handle på.

10 gode råd til at undgå stress udviklet på baggrund af fejlagtig kommunikation

Tal om problemerne, når de opstår. De forsvinder ikke af sig selv.
Tag ejerskab og følg op på udfordringerne.
Lad ikke tingene falde mellem to stole, hold fast ind til opgaven er løst.
Fortæl hvad du har brug for. Du kan ikke forvente at andre kan gætte hvad du tænker.
Forklar altid hvorfor du gør som du gør, eller siger som du siger også selv om du tror alle er indforståede. Især når du er nød til at sige fra.
Beder du om hjælp, så fortæl hvorfor du gør det. Det gør det muligt for andre at finde frem til en alternativ løsning, hvis de ikke har mulighed for at hjælpe.
Bed om det du har brug for, uanset om det er ny viden, træning, uddannelse, en hjælpende hånd etc.
Gør ind i mellem noget du ikke føler dig tryg ved, men informer om din beslutning. Så sikrer du dig, at blive bakket op. Analysér risikoen, identificér konsekvenserne og planlæg – hvad er det værste der kan ske?
Del succeser frem for fiaskoer.
Ros og anerkend hinanden og pak sladderen ned.