Stress skyldes en ubalance mellem krav og ressourcer, som på jobbet kan give sig tilkende i form af tid, kompetencer, konkrete værktøjer eller lignende. For at undgå stress kan vi enten forholde os til kravene, f.eks. ved at skære ned på mængden af arbejdsopgaver, det ansvar vi er pålagt eller selv har taget – eller vi kan øge vores ressourcer, f.eks. ved at få nye kompetencer eller tilgå ny viden, så krav og ressourcer matcher.
Hvis den nødvendig viden er tilstede, i forhold til de opgaver der skal løses, men mængden af opgaver er for mange, så kan en tiltrængt pause være med til at skabe energi og overskud.
Læs også “Tag en pause”
Mange gange viser stress sig også ved, at den nødvendige viden bare ikke er tilstede, at medarbejderen der er pålagt opgaven, måske ikke føler sig tryk i den givende opgave pga. manglende vide og læring, og her hjælper en pause ikke nødvendigvis. Her er det bedre at bruge ressourcer på, at tilegne sig viden og dermed øge ressourcerne ift. opgaven.
Et amerikansk studie fra University of Michigan, offentliggjorde fornylig i tidsskriftet ‘Journal of Applied Psychology’, at man takler stress bedre, ved at lære nyt på jobbet end at slappe af, hvis det er manglende viden der er årsag til stress.
Hvis en medarbejder reagerer med stress og beder om hjælp, så er det vigtigt, at man som leder forholder sig forskelligt til sine medarbejder, konkret går ind i problemstillingen og kortlægger årsagen. Alle med stress skal behandles forskelligt.
Læs også “Tag ansvar for din rolle i virksomheden”
Ny tilegnet viden kan reducere stress
Ovenstående studie er lavet på arbejdspladser med et konstant højt arbejdspres i tre forskellige brancher; finans, sundhedsvæsen og undervisning. Her sammenlignede man det at reducere stress, ved at indlægge pauser i arbejdsdagen, mod det at få opbygget viden på sit arbejdsfelt og der viste undersøgelsen, at den sidste metode var den mest effektive.
Svært at skrue ned for kravene
Udfordringen med at lægge pauser ind i arbejdsdagen, hvor det er manglende viden, der er årsag til stress er, at når man efter en evt. sygemelding vender tilbage til arbejdet, så er stress-situationen uændret. Det betyder, at det er de samme krav, man skal indfri med de samme ressourcer. Så selv om deltagerne i de amerikanske studier fik fornyet energi, blev det hurtigt vendt til frustration, når de stødte ind i de samme forhindringer, skriver forskerne bag studiet.
Vi ved at høje krav på arbejdspladserne er et vilkår, som er svær at ændre på. Der kan her være tale om et højt arbejdstempo eller meget komplekse problemer, der skal løses. Sikre derfor et godt arbejdsmiljø, hvor det er legalt at sætte ord på stress og udfordringer, hvor rammerne omkring arbejdet er defineret, herunder både det fysiske- og psykiske arbejdsmiljø evt. gennem en politik. Gode positive faktorer i arbejdsmiljøet gør, at medarbejderne føler, at de har støtte og opbakning i arbejdet, fra ledelse og kollegaer. Samtidig er det vigtigt løbende, at udvide medarbejdernes kompetencer, så de føler sig rustet, når de møder spidsbelastninger.
Læs også “Et bedre arbejdsliv”
Kilde: Videnscenter for Arbejdsmiljø
Fysiske tegn på stress: Hjertebanken, hovedpine, svedeture, indre uro, manglende appetit, hyppige infektioner og forværring af kronisk sygdom som f.eks. eksem, psoriasis og sukkersyge. Psykiske tegn på stress: Ulyst, træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, rastløshed og nedsat humør. Adfærdsmæssige tegn på stress: Søvnproblemer, mangel på engagement, irritabilitet, aggressivitet, ubeslutsomhed, øget sygefravær og øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol.
Symptomer på stress:
