Nu nærmer julen sig

Nu nærmer julen sig

Nu nærmer julen sig og i den forbindelse er der mange der begynder at tale om julestress. Men hvordan er det med julestress på kontoret?

Når vi stresser op til jul er det ofte en kobling af flere faktorer. Dels alle de krav vi stiller til os selv privat op mod jul og alt det vi gerne vil nå, for at skabe de bedste rammer for en god jul i familien. Men det er også det pres og de forventninger, der ofte er forbundet med mange arbejdspladser op mod jul og årsskifte. Året der skal rundes af, ordrer der skal hentes hjem, aftaler der skal sluttes og et nyt år der skal planlægges og budgeteres.

Jeg oplever medarbejdere og ledere der må tage overarbejde op mod jul, for at nå i bund med de stillede opgaver for at kunne starte op på en frist i det nye år. En julestress der sniger sig med et dårligt psykisk arbejdsmiljø til følge, flere fejl og forglemmelser.

Er du en af dem?

Hører du til dem, der synes at julen er en stressende tid på arbejdet, så kan du ved hjælp af nogle få enkelte teknikker give dig selv en stressfri december måned.

1. Kom ud af stress-spiralen – Ofte lader vi os påvirke af kollegaer, der fortæller hvor stressede de er. Stop op og fokuser på glæden ved, at nå det du når. Og at det du når i dag, er mindre på listen i morgen.

2. Skab overblik – Planlægning kan være din nøgle til en stressfri jul. Lave en liste over de opgaver du skal nå inden ferien, prioritér dem og se på, hvad der er vigtigt og/eller haster. Sæt opgaverne ind i kalenderen i prioriteret rækkefølge. Det skaber overblik og giver dig mulighed for synligt at se, hvor langt du kommer i opgaverne.

3. Tilgiv – Julen er også tilgivelsens tid, og det kan faktisk være en lettelse at tilgive. Gør op med dig selv, om du er klar til at slippe visse uoverensstemmelser, tilgive og komme videre.

4. Acceptér – Der er visse ting op mod jul, som bare er, som det nu engang er. Acceptér det og kom videre, i stedet for at bruge en masse negativ energi på det.

5. Tag selv ansvar for din julelykke – Der er kun én, der kan tage ansvar for din julelykke og det er dig selv. Vær bevidst om det, og læg et par timer i kalenderen hver uge, hvor du kan samle op og gøre status over det der er nået og det der kommer. Det giver et fornyet overblik og overskud. Brug evt. også tiden til en kop kaffe med en kollega og gi´ jer selv et lille pusterum.

6. Drop reglerne – “Plejer” og “jeg skal dit og dat” er hyppige gæster i december måned. Men hvem er det egentlig der siger, at det skal være sådan? Hvis du oplever at være for presset, så sig stop og meld ud. Måske kan opgaverne gøres på en anden måde der sparer tid. Eller du kan få hjælp til opgaver eller noget helt andet. En ting er sikkert, du får ingen hjælp hvis du ikke beder om det.

7. Skru ned for kravene til dig selv – Lav en liste over dine “julestyrker”: Hvad er jeg rigtig god til, hvad er det gode ved mig? Fokusér på dine styrker. Hold op med at sammenligne dig selv med dine kollegaer.

Juleferie

Mange går på ferie og bliver syge. En juleferie i sengen er bare super træls, men det er kroppens måde at sige stop på, efter en presset periode. Nu er det ferie og så er der pludselig tid til at restituere og det viser sig ofte ved sygdom. Så gå glad og stressfri på ferie og brug ferien med familien uden en masse forpligtelser og kom energifyld tilbage på arbejdet igen.

 

Et nyt år med arbejdsglæde

Et nyt år er for mange, tiden hvor man sætter nye mål for året der [...]

Nu er det snart jul og vi går på ferie

Nu er det snart jul og vi går på ferie, men vi vender snart tilbage [...]

Ofte ser jeg, at sikkerhed måles på fravær af uønskede hændelser

Ofte ser jeg, at sikkerhed måles på fravær af uønskede hændelser. Nogle virksomheder har opslag [...]

Er det din strategi, at når du har travlt på dit arbejde

Er det din strategi når du har travlt på dit arbejde? – Så giver du [...]

Sådan opnår I en asbest autorisation

Ligner du et stort spørgsmålstegn lige nu? Der er hjælp at hente! Eller ring 2152 [...]

Vores hjerne er bedst til at huske de dårlige og negative oplevelser

Vores hjerne er bedst til at huske de dårlige og negative oplevelser. Det er naturligt [...]

Tilknytningen til arbejdsmarkedet er vigtig

Tilknytningen til arbejdsmarkedet er vigtig Det er bedst for alle, at medarbejdere med stress fortsat [...]

Med årshjulet skaber I systematik i jeres arbejdsmiljøarbejde

Med årshjulet skaber I systematik i jeres arbejdsmiljøarbejde. Et årshjul er en oversigt over alle [...]

Britta Olsson – Balance ApS – Tlf.: 21621176