Grundene til at man rammes af stress, kan være mange. Det er ikke altid at signalerne registreres i starten eller man fortæller, hvordan man egentligt har det, før en sygemelding er en realitet.
Måske kender du det. Det kommer som et klart lyn, da Henrik pludselig sygemelder sig på ubestemt tid på grund af stress. Alle omkring er i chok, det havde vi ikke lige set komme. Hvorfor har han ikke sagt noget? hvad er det vi har overset?
Der var ingen tegn, eller var der, når nu vi tænker efter? Han var måske blevet mere indadvendt, ville heller ikke med til frokost, han har måske heller ikke rigtig vist sin lune og humoristiske side på det sidste. Der har måske også være lidt flere sygedage eller hjemmearbejdsdage end normalt, men alligevel, I holder da møder hver uge og spiser morgenbrød sammen hver fredag i en god og åben tone.
Hvorfor har han ikke sagt noget?
Det er dét der er spørgsmålet, som de fleste kolleger sidder tilbage med, når én i teamet bliver ramt af stress, og det er der typisk tre årsager til.
Herunder får du tre grunde til, at symptomerne ikke deles med leder og kollegaer og tre råd til hvordan I på arbejdspladsen kan komme det livs.
-
Fanget af den negative spiral
Hvis du er stressbelastet gennem længere tid, får du en række signaler og symptomer. Det er ikke sikkert du er opmærksom på de første signaler og symptomer, men efterhånden nedsætter de præstationsevnen.
Den dårlige koncentrationsevne og hukommelsessvigt betyder, at du bruger længere tid på opgaverne, måske har du oplevelsen af at zappe rundt i opgaverne, uden egentligt at komme til bunds i nogen af dem og må genbesøge opgaverne, tjekke en ekstra gang, for at sikre, at der ikke er lavet fejl, at du ikke har glemt at følge op, sende en mail eller ringe og give en tilbagemelding.
Den afbrudte og manglende søvn betyder, at du ikke er udhvilet når dagen begynder, dit hoved fungerer kun på nedsat kapacitet og måske er du begyndt at konstatere øget hovedpine, ondt i maven eller andre steder i kroppen. At du – meget mod din vilje – ikke er i stand til at arbejde hele dagen. Måske forsøger du med smertestillende medicin eller andet der kan give dig de små quickfix, så du kan stå gennem dagen.
Søvn, ro og restitution er vigtigt for at genopbygge og reparere de kognitive funktioner, men er man ramt med stresssymptomer, sætter de fleste ind med det modsatte, de klør på og arbejder videre for at komme i mål. Skubber snebolden foran sig, i håb om at når målet er nået, så er det hele overstået.
Når det er sådan du reagerer, så sætter du den negative spiral i gang. Jo mere du arbejder, jo dårligere får du det, og jo dårligere præsterer du. Det får dig til at tænke, at du er nødt til at knokle endnu mere, og får det dermed endnu dårligere osv.
Det er et grundinstinkt der ligger i de fleste af os, så medmindre du tidligere har været ramt af stress og dermed har lært dig selv bedre at kende, så gør du, Henrik og alle andre i samme situation, bare som du plejer, når der er pres på – Du knokler videre og tænker, “det nok snart går over”.
Vi kan godt give den en ekstra skalle, når der er ekstra pres på i en periode, det er en naturlig del af arbejdet for de fleste. Det er helt ok, så længe vi bare ved, at det har en afslutning og at der er en periode imellem, hvor vi kan restituere.
-
Det er pinligt at være stressramt – min identitet er på spil
Mange oplever et stort commitment til arbejdet og identificerer sig med sit arbejde. Når så stressen rammer og man glider med ned i den negative spiral, så rammes man på både selvværd og selvtillid.
Der kan komme tanker som “Når alle andre kan klare presset, hvorfor kan jeg så ikke”. Når den oplevelse sætter sig, bliver det umådeligt svært at være den sårbare, der skal åbne sig op og bede om hjælp. Det er pinligt, flovt og hvorfor kan jeg ikke “bare tage mig sammen”. “Jeg skal ikke indrømme, at jeg ikke kan klare presset”. Tanker som langt de fleste kender til i den proces og som kun er med til at forværre situationen.
Dit eget selvbillede og identitet er på spil, derfor ”spilles der mine til slet spil”. Vi hiver os op i hårrødderne, smiler og forsøger at se overskudsagtige ud. Når vi bliver spurgt hvordan vi har det, er svaret; Det går fint, jeg har bare sovet dårligt fordi…. Og så kommer alle de ”pragmatiske” undskyldninger, der sikrer at vi kan bevare facaden. Vi gør ALT for at skjule, at det hele er kaos indeni.
-
Fanget i eget spind
Overblikket er væk, ressourcerne er nærmest ikke eksisterende og selv de små rutineopgaver er uoverskuelige – Det sker i takt med at stressbelastningen øges. Hjernen er overbelastet, så du evner ikke længere at løse komplekse opgaver. Du er fysisk til stede men ikke mentalt, mister forståelsen for egen situation og kan ikke se, at du med din stressbelastning påvirker dem du har omkring dig.
På et eller andet plan, er du godt klar over at noget er galt, men evner på nuværende tidspunkt ikke at gøre noget ved det.
At skulle give udtryk for, at du har det skidt, uden at kunne pege på årsagen og dermed heller kan ikke kan sætte ord på løsningen eller hvad du selv har brug for lige nu, er for de fleste umuligt.
”Pas på dig selv”, ”sig til hvis jeg kan hjælpe” eller ”min dør er altid åben” er velmenende ord, men for en stressramt kan det være ord uden betydning, for man kan ikke sætte ord på, hvad man har brug for hjælp til, man kender ikke engang sig selv eller kan tage vare på egen situation, så man kan ikke overskue at være den der skal tage mod en håndsrækning. Selvdestruktive tanker som; ”han/hun kan alligevel ikke hjælpe”, ”han/hun kan ikke sætte sig ind i eller forstå min situation”, eller ”hvad kan konsekvensen være, ved at give mig tilkende med min stressbelastning”, er ikke ualmindelige når stressen først har banket på i længere tid.
Hele situationen er fastlåst, hverken Henrik, du eller andre kommer videre i den situation, man er fanget i eget spind.
Forebyg stress i organisationen
Stressbelastningen er ikke kommet hen over natten, til dagen hvor sygemeldingen kommer, den har været der i en lang periode og hvis I nu havde fanget signalerne i tide og sat ind tidligere, så havde sygemeldingen og den overraskende situation måske været undgået. Gode, konstruktive, forebyggende foranstaltninger var sat i gang til glæde og gavn for alle involverede parter.
De beskrivende mekanismer er menneskeligt og kulturelt dybt forankret. Vil I noget andet, skal der arbejdes vedholdende med kulturen i organisationen.
Her får du tre indsatsområder, der kan imødekomme stress på jeres arbejdsplads
-
Skab en fælles platform og tage afsæt herfra
Få en fælles forståelse og et fælles sprog omkring emnet stress, hvordan I spotter de tidligste tegn på stress og hvordan I tilgår emnet. Tal ind til myter og skab en fælles vej frem for et godt psykisk arbejdsmiljø.
Skab en platform, der gør det trygt at italesætte stress og bekymring overfor en kollega. Få klarhed over de muligheder, I som virksomhed kan tilbyde som støtte og sparring, til en stressbelastet kollega og medarbejder.
-
Kulturforandring
Ændringen af en kultur kommer ikke ved blot at italesætte det en enkelt gang. Den skal holdes ved lige og løbende have det nødvendige fokus. Lad gerne Arbejdsmiljøorganisationen (AMO), sammen med ledelsen, arbejde med emnet og sikre at det bliver implementeret, evt. med forskellige kampagneindslag.
Sæt trivsel på som fokus i jeres lederteam. Vis at I prioriterer det, ved at sætte det på som første punkt på dagsordenen. Gør det til et tema på fælles møder og afdelingsmøder.
Gør det på en måde, hvor I sikrer at fastholde den nye gode kultur, uden at det bliver hult. Sørg for at I rummer alle og pres ikke på, for at få alle med, med det samme, nogen skal have mere tilløb for at åbne op. Men hold fast og give det en reel chance.
Planlæg at følge op over tid og sørg for at justere jeres aktiviteter, så det efterhånden bliver en naturlig del af jeres kultur.
Har man én gang oplevet ikke at blive mødt på en henvendelse om stress, så har man ikke lyst til at prøve igen. Den psykologiske tryghed er blevet brudt og kulturen er her med at underbygge stressbelastningen.
Øv jer i den tryghedsskabende kultur. Anerkend når nogen lukker op og giver udtryk for stress og mistrivsel. Brug det som afsæt til at ændre situationen til glæde og gavn for alle parter. Hvis én bliver stressramt af en given situation, så er der sikkert også andre der har det svært, så brug det som en mulighed for at skabe forbedring.
-
Støttende værktøjer
Politikker og støttende dokumentation gør det ikke alene, men det kan være gode støttende værktøjer i organisationen, når I vil ændre en kultur. Når først politik og retningslinjer er nedskrevet, er det ikke op til den enkelte at tolke. Så har vi noget fælles at læne os op ad. Værktøjer der støtter processen og noget vi kan bruge til at fastholde den forandring vi ønsker. Husk sådanne værktøjer ikke må være statiske, men skal tilpasses løbende efterhånden som kulturen og organisationen udvikles.