Smid ikke alt på gulvet

I mange år har det været et lovkrav, at udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) på den kemi man anvender på virksomheden. Mange tror fejlagtigt, at har man bare sikkerhedsdatabladene fra leverandøren, så har man sin kemi lovmæssigt på plads.

Sikkerhedsdatablad vs. Arbejdspladsbrugsanvisning

Sikkerhedsdatabladet fortæller grundlæggende om det enkelte produkt i 18 punkter, herunder handelsnavn, kemisk sammensætning, faretegn, værnemidler, affaldshåndtering m.m.
Arbejdspladsbrugsanvisningen (APB), fortæller hvordan det pågældende produkt anvendes i din virksomhed, hvor og hvordan det er opbevaret, hvor finder man sikkerhedsværn og hvad gør man ved spild af produktet, hvor smider man emballagen hen når den er tom, hvor er førstehjælpskassen og øjenskyl osv.
APB’en er et rigtig godt ledelsesværktøj, der hjælpe brugen af det anvendte produkt til at sikre sig, at det anvendes korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Ny lovgivning

Kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger ophæves. Fra den 1. juli 2019 skal virksomhederne ikke længere udarbejde de skriftlige arbejdspladsbrugsanvisninger for farlige stoffer og materialer.
Iflg. de nye ændringer vil der i stedet blive sat øget fokus på den kemiske risikovurdering, som arbejdspladserne skal lave. Den kemiske risikovurdering er en række ekstra forhold, der skal inddrages i APV-arbejdet, når der er farlig kemi på arbejdspladsen.
Samtidig vil der blive sat et øget fokus på oplæring og instruktion, fordi det i mange situationer er arbejdsgiverens manglende instruktion af medarbejderen i den konkrete arbejdssituation, der kan medføre et materielt arbejdsmiljøproblem.

Farligt kemi:

Der er tale om farligt kemi, så snart der er faretegn på emballagen – se på den kemi i anvender på værkstedet, i rengøringen, produktionen osv. er sikker på at I også har produkter med faretegn.

Men, men, men….

Dialog med Arbejdstilsynet (AT)

Jeg har været i dialog med AT, idet jeg gerne ville sikre mig, at vores kunderådgivning er korrekt og det vi tilbyder vores kunder, stadig er i henhold til lovkrav. Jeg vil gerne vide hvordan de nye risikovurderinger skal udarbejdes og hvordan de nye krav skal håndteres i virksomhederne, for ikke at nævne de indarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger, hvad skal der ske med dem?
Jeg har haft en rigtig god snak med Arbejdstilsynet, som bekræfter at AT ikke selv er klædt på til opgaven endnu. De har ikke fået de bagvedliggende instrukser på plads. Datoen for lovændringen er lige om hjørnet, men der skal ikke skabes panik nogen steder, der vil formegentligt komme en indkøringsperiode og AT anbefale at alle virksomheder fortsat anvender deres APB’er og i øvrigt holder øje med lovgivningen og de nye krav, så snart der er mere klarhed over de nye lovændringer, vil der også blive udarbejder retningslinjer for håndteringen af den anvendte kemi i virksomheden.

ALL-IN

Hos Balance tilbyder vi i vores ALL-IN abonnement, at vi holder øje med lovgivningen for vores kunder og dermed holder kunderne orienteret når der sker nyt på den front, samtidig med at I får oplyst hvordan lovkravet fremover skal håndteres, så påbud undgås.

Fremtidens Kemihåndtering

Det bliver spændende at følge, hvad denne nye lovændring føre med sig, men en ting er sikkert vi kan lige så godt begynde at tænke anderledes i forhold til håndteringen af kemi i virkeheden. Kemi skal fremover skal være en del at Arbejdspladsvurderingen (APV’en), skal indgå i faste rutiner omkring oplæring og instruktion, og vi kommer heller ikke uden om risikovurderingerne.