Jeg nyder, når jeg indimellem kan tillade mig at sige, at i dag skal jeg lave ingen ting.
Men hvad ligger der bag ordene?
Er du ved at blive doven?
Jeg havde forleden en klient, som efter længere tids alvorlig stress, nu kunne sige at hun nød de weekender, hvor hun kunne lave ingen ting. I lang tid har hun holdt sig selv i gang, både på arbejde og privat og har ikke givet sig selv tid til at geare ned og slappe af. Der var planer, skemaer og deadlines der skulle følges hele tiden. Der var ikke plads til at slappe af og lave ingen ting.
Hun var begynd at lære at holde af de eftermiddage eller weekender, hvor hun bare kunne give helt slip.
Hun oplevede samtidig, at når hun kom på arbejde igen, efter en weekend hvor batterierne nu var ladet helt op og energien var i top, så fik hun ofte det uundgåelige spørgsmål, som mange af os siger til hinanden, når vi mandag morgen møder ind på arbejdet igen.
Hvad har du så lavet i weekenden? og når hun så med god energi og et smil på læben svarede absolut ingen ting, så fik hun et misbilligende blik og følgende kommentar; Er du ved at blive doven? Eller, nu skal du passe på ikke at gå helt i stå.
Samtalen
Vi fik en god snak om begrebet ’at lave ingen ting’, for hvad vil det egentlig sige ’at lave ingen ting’?
Vi kunne jo hurtigt konstatere, at begrebet opfattes forskelligt blandt os. Hendes kollegaer og leder havde helt klart et andet billede af begrebet end hun selv havde.
Og deres kommentar, fik hende til at føle, at hun gjorde noget forket og ikke var med inkluderede i teamet. At nogen sågar trak sig lidt fra hende socialt.
Lader batterierne op
Hun nød, når hun en søndag kunne sove så længe hun ville, gå rundt i hyggetøj til langt ud på dagen, nusse lidt omkring, gøre sig det mageligt i sofaen og se en film uden afbrydelse.
Hun nød, når der ikke var en masser hun skulle lave, men selv kunne bestemme, hvad hun havde lyst til at lave.
Jeg selv elsker de dage, hvor jeg egentlig bare passer mig selv, gør tingene i min egen rækkefølge og lader mig rive med af dagen og nu’et. Hvor en opgave tager den anden og jeg føler jeg er i flow.
Men er det at lave ingen ting?
I min optik vil jeg sige ja det kan det godt være, for det er for mig, et begreb der modsvare min normale hverdag/arbejdsdag. Mange af os har en arbejdsdag og hverdag, og ofte weekender der er planlagt efter et stramt skema, deadlines, opgaver og to-do lister. Dage som mange gange er styret af omgivelserne og noget vi ikke helt selv har kontrol over. Det er dage hvor der ikke er så meget tid til os selv og vores egen planlægning.
Ingen ting vs. rigtig meget
Så når vi som nævnt laver ingen ting, er det i virkeligheden ikke et spørgsmål om ingenting at lave, men at det vi laver, er 100% egen beslutning, fri af stramme deadlines og tid til os selv, og hvor ressourcer og opgaver matcher.
Det paradokse her er, at i modsætning til udtalelserne om vi er blevet dovne eller er ved at stå af, så får vi ofte rigtig meget fra hånden sådan nogle dage, også selv om vi har givet os tid til selvforkælelse. Samtidig får vi ladet batterierne op og får endnu mere energi, så det at vaske gulv eller ordne have kommer til at tage ”fis og en begmand” (ingen tid 😉) og selv om det kan være hårdt arbejde, så dræner det os ikke.
Måske skulle vi indføre mere at det, at lave ingen ting i hverdagen (på arbejdet)?😊
Hvad skal der til, for at det kan lade sig gøre?
Hvorfor er det blevet sådan, at det ikke er legalt at lave ingenting og hvorfor, skal vi helst indføre hverdagens skemaer og deadlines når vi har fri, for ikke at blive opfattet som doven, når virkeligheden er en anden.
Hvornår tillader du dig selv, at lader du op?
Jeg syntes det er trist, hvis det er blevet sådan, at man kun er noget værd i andre øjne, hvis man konstant er i gang, og slæber sig gennem hamsterhjulet hver eneste dag og efter en weekend. kan komme på arbejde og sige: vi havde en ”dejlig” travl weekend. Vi fik gravet have, bygget carporten færdig, var på tur med børnene og til fødselsdag.
Nu nærmere ferien sig, og rigtig mange er allerede i gang med planer og to-do lister for de 3 ferieuger, der skulle være afsat til at lade op og gøre noget af det, vi ikke når i hverdagen. Hvor der bl.a. er plads til dage uden et ur der sætter dagsorden og holder os fast i den daglige rytme.
Mange vender tilbage efter sommerferien og bliver ramt af stress. Arbejdet op til ferien har måske været hård, der har været en masse der lige skulle nås, inden skrivebordet kunne rydes og pc’en lukkes ned for en velfortjent ferie. Men efter sådan en periode, kan det være svært, at geare ned og tillade sig selv at slappe af, derfor er der mange der oplever, at det at slappe af giver uro og nogle begynder at føle sig rastløse, men det vare som regel kun et par dage, så har kroppen fundet ud af, at det er legalt nu at give slip. Hvis du kæmper imod uroen og holder dig i gang, så får du ikke ladet batterierne op og risikoen for at vælte med stress, når hverdagen igen melder sig, er stor.
Så når jeg snører løbeskoene eller ligger mig i hængekøjen med en god bog, så er jeg ikke ved at stå af eller gå i stå, tvært i mod samler jeg energi til at være på og kunne ’køre stærkt’, når det igen er nødvendigt.
Uden de tiltrængte pauser, går vi i stå!
“Lav mere af alt det unyttige” – sagt af Dronning Magrethe.
Jeg har skrevet andre indlæg om stress og ferien, se oversigten her til venstre og lad dig inspirere.