CSR og social ansvarlighed er mere end blot sundhedsordninger og sundhedsfremmende foranstaltninger, Med det rette fokus er der målbare fordele hermed, men det afhænger af ledelsen og viljen til at sejre.
Iflg. statistikkerne menes 12-15% af alle dansker på arbejdsmarked at have alvorlig stresset. Samlet 1,5 millioner fraværsdage pr. år pga. stress, men det er ikke alle med stress der melder sig syge. Det betyder ikke, at de arbejder effektivt, tværtimod så vil de ofte lave flere fejl, være minder produktive, mindre nytænkende og ofte er de med til at påvirke det psykiske arbejdsmiljø i en negativ retning. Sygefravær er problematiske og omkostningstungt for både den enkelte medarbejder, virksomheden og samfundet.
Det koster mellem ½-4 millioner kr. for den enkelte virksomhed, at erstatte en sygemeldt medarbejder.
Der er en sammenhæng mellem trivsel og nedsat sygefravær
Med andre ord kan medarbejder der trives på arbejdspladsen, betale sig for virksomheden og direkte aflæses i regnskabet.
Flere undersøgelser viser med al tydelighed, at der er sammenhæng mellem medarbejderes trivsel og produktivitet samt arbejdsglæde og sygefravær. Og den faktor, som har betydning for alle parametrene, er et godt og sundt arbejdsmiljø.
Det er vigtigt på arbejdspladsen at øge trivsel, mindske stress og sikre et godt arbejdsmiljø generelt i virksomheden, da alle områder har effekt på såvel den menneskelige som den økonomiske bundlinje.
Mange virksomheder har sundhedsordninger til medarbejderne, men ofte er det en ordning samlet hos én leverandør, men i min optik indeholder en sundhedsordning meget mere og er mere et begreb for en samlet pakke af forskellige sundhedstiltag i virksomheden. Det er der virker og er godt for den ene medarbejder, er ikke nødvendigvis det der fungere for den anden.
Når vi taler om stressbehandling og -håndtering, så er der nogen der har glæde af en psykolog mens andre for langt mere ud af et samtaleforløb med en fagperson med stressspeciale. Som virksomhed bør man konkret kikke på, hvad den enkelte arbejdsplads har mest glæde af i en sundhedsordning. Det kan uden tvivl betale sig for arbejdspladsen, da der opnås en reduktion i udgifter til lav produktivitet, øge fejl, mistrivsel og sygefravær. Omvendt så er sunde og glade medarbejder mere produktive, levere højere kvalitet, er mere flexible, mindre syge, har overskud og trives generelt bedre på arbejdspladsen.
Mange af de virksomheder jeg kommer i har en sundhedsordning indeholdende psykologhjælp, det er bare ikke alle medarbejder der trives med at komme til psykolog, eller måske har de prøvet ordningen men ikke fundet den rette hjælp til at håndtere deres stress, derfor vælger de et samarbejde med mig.
Høst gevinsten på 3 områder
Ifølge University of Michigan Health Management Research Center opnår virksomheder, der målrettet investerer og har fokus i sundhedsfremme og stressforebyggelse, et Return On Investment på 1 ½ -12 gange. Dvs. at for hver krone du investerer i sundhedsfremmende eller stressforebyggende tiltag, får virksomheden mellem 1,50-12,00 kr. igen – Absolut en investering der er til at få øje på og ikke bør overses!
Normalt kikker vi på sygefraværet, når vi måler på hvad mistrivsel, stress og dårligt arbejdsmiljø koster virksomhederne, men forskningen har de senere år vis en lang større og skjult omkostning i den mængde af arbejde og kvaliteten heraf, som arbejdspladsen går glip af, når en medarbejder går på arbejde med smerter, hovedpine, dårligt smittende humør, manglende overskud, stress og mistrivsel m.m. alt sammen med en følge af nedsat arbejdsevne.
Som virksomhed er der både en direkte og en indirekte økonomisk gevinst af de sundhedsfremmende indsatser der igangsættes på arbejdspladsen, lige som der også vil opstå en social gevinst af indsatsen, som man ikke må tage fejl af.
Den direkte gevinst ses i en målbar og synlig besparelse i form af mindre sygefravær. Den indirekte gevinst ses i en øget produktivitet og højre kvalitet og færre fejl hos den enkelte hos medarbejderne. Den sociale gevinst hentes i en markant og mærkbare effekt, af medarbejdernes positive humør, arbejdsglæden, øget trivsel og flexibilitet.
Det kræver ledelse
Der er forsket i det og man ser og høre snart alle steder, om den synlige effekt ved et fokuseret strategisk arbejde omkring det gode og sunde arbejdsmiljø, men det kræver at både medarbejder og ledere arbejder systematisk og målrettet med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. En sundhedsordning må ikke blot gå hen og blive et personalegode for den enkelte medarbejder, men skal være et stærkt middel til at opnå en velfungerende og effektiv arbejdsplads. Det skal være en vedvarende organisatorisk indsats med et klart mål for øje, der indarbejdes i virksomhedens værdier og daglige praksis.
Jeg har i mange år arbejdet med stress og trivsel ude omkring i virksomheder, og jeg ser en øget tendens til, at man som arbejdsplads gerne vil forebygge stressen og sætte ind på trivels, øget motivation og arbejdsglæde, men desværre også at der er mismatch i kommunikationen mellem ledelse og medarbejder og dermed manglende fælles fokus og engagement.
Vi er som virksomheder nød til at se gevinsten af en god og sund arbejdsplads, det er nødvendigt fordi arbejdsopgaverne i dag og i fremtiden er og bliver mere komplekse og ofte på mange måder har en negativ helbredsmæssig effekt, hvis vi ikke tænker os om.
Som tidligere skrevet, så er der både de direkte, indirekte og sociale fordele ved en retmæssigt fokus på det gode arbejdsmiljø. For de store virksomheder i Danmark blev det i 2009 et lovkrav gennem CSR, at rapportere om deres sociale ansvar ifb. med årsregnskabet. Personligt tror jeg det er et krav der vil sprede sig til alle Danske virksomheder inde for en årrække, enten direkte eller indirekte, så hvad forhindre jer i, at tage det fokus allerede nu?
Jeg holder løbende oplæg omkring CSR til mindre og mellemstore virksomheder og oplever at mange faktisk gør ret meget på området, men er bare ikke klar over det eller endnu har haft fokus på gevinsten, så måske er det ikke så svært endda.
Kontakt
Britta Olsson