Sådan forholder vi os til COVID-19 …

Da vi i det daglige er i kontakt med mange virksomheder og herunder medarbejdere, både i den rådgivende rolle og som stressbehandler, er fokus på sikkerheden naturligvis højt prioriteret fra vores side. Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer og regeringens anvisninger. Dette indbefatter blandt andet i størst muligt omfang at undgå at have fysisk kontakt og kun afholde arrangementer og møder der er yderst nødvendige. Vi forventer ligeledes, at alle vores kundekontakter også følger Sundhedsstyrelsens hygiejneråd og retningslinjer og tager de nødvendige forbehold – fx. aflyser eller flytter vores aftaler ved sygdom, mistanke om smitte og symptomer såsom feber, hoste eller vejrtrækningsproblemer. Er du kommet hjem fra en udlandsrejse inden for 14 dage, har du været i kontakt med en person, som er smittet med Corona-virus, eller oplever symptomer på disse, eller har du af anden årsag begrundet mistanke om, at være smittet, opfordrer vi til, at du kontakter egen læge eller lægevagten telefonisk, før du deltager i aftaler med Balance ApS.

Vi afholder kurser, foredrag og andre kundeaktiviteter med mindre end 100 deltagere, er vi stadig et stykke fra grænsen på arrangementer som regeringen har sat. Vores udgangspunkt er derfor, at vi gennemfører alle vores arrangementer og aftaler.

Det respekteres selvfølgelig, hvis vores kunder har sat andre sikkerhedsmæssige foranstaltninger op, som eksempelvis, at møder med gæster udefra skal afholdes over Skype, eller telefon m.m. Vi anmoder vores kunder og forretningsforbindelser at holde os orienteret, hvis der er indarbejdet sikkerhedsforanstaltninger, som påvirker vores kalendersatte aftaler i denne periode.

I alle henseender anbefaler vi, at alle følger Sundhedsmyndighedernes råd om forebyggelse af smitte, også i forbindelse med respektive aftaler os imellem

– Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

– Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

– Vær opmærksom, når du er på steder med tæt kontakt til mange mennesker

Hvis du selv ønsker at blive hjemme …

Balance ApS følger som nævnt Sundhedsstyrelsens anbefalinger nøje og tager alle de sikkerhedsmæssige forholdsregler, vi kan. Vælger du selv at blive væk fra et betalt arrangement, stressbehandlings-session eller andre kalendersatte aftaler, som vi ikke har aflyst, giver Balance ApS hverken afslag i pris eller pengene tilbage. Dette er også gældende, hvis du er blevet syg, frygter coronasmitte eller af anden årsag ikke kan deltage.

Vores normale afbudsbetingelser er fortsat gældende. ​Afbud af sessionen skal ske senest 24 timer før planlagte session. Ikke aflyste sessioner afregnes som fuld session. Ved afbud efter gældende regler, søges ny aftale kalenderplanlagt uden omkostninger for begge parter.

Hvis arrangementet eller kundeaftaler bliver aflyst/udskudt …

I tilfælde af, at Balance ApS bliver nødsaget til at aflyse eller udskyde et arrangement eller kundeaftaler som følge af Corona, vil alle berørte hurtigst muligt få direkte besked herom.

Evt. aflyste kundeaftaler søges rykket til andet tidspunkt i kalenderen. Der gives hverken afslag i pris eller pengene tilbage ved udskudte kundeaftaler.

Arrangementet vil også blive forsøgt flyttet til et andet tidspunkt og deltager vil få mulighed for at flytte deres tilmelding med eller få refunderet det fulde beløb.

Tak for jeres forståelse og hensyn

Balance ApS følger selvfølgelig nøje med i Regeringens udmeldelser og vi vil holde dig opdateret såfremt der sker ændringer, som påvirker Balance’s arrangementer og kundeaftaler.

Du kan holde dig opdateret på COVID-19 via
www.coronasmitte.dk og www.sst.dk

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Balance ApS
Arbejdsmiljø i Balance

Britta Olsson
Rådgiver, coach & formidler