Gennem sommeren har jeg haft en del sessioner, hvor stressen som udgangspunkt handlede om dårlig eller direkte manglende dialog på arbejdspladsen, misforståelser, fejltolkning og tagen for givet.
Jeg mener som udgangspunkt, at alle fortjener at kunne gå på arbejde uden at blive stresset, men hvor ligge bolden?
Jeg havde et eksempel på en medarbejder der gennem længere tid havde været presset på arbejdet med mange opgaver, ingen at læsse af på og ingen at dele sine tanker om arbejdet med. For at undgå en længerevarende sygemelding, begynder han at holde lidt længere pauser, for at få lidt frirum på arbejdet, når kollegaer spurgte hvordan han havde det, begynder han at være åben, ærlig og sige, at det kunne gå bedre og delt med sine kollegaer hvordan han egentlig havde det. Kort efter bliver han kaldt til samtale hos ledelsen som fortalte, at de er blevet gjort opmærksom på de lange pauser, som går ud over kollegaerne, lige som andre har ytret at han er negativ indstillet.
Der bliver med ledelsen lavet en aftale om, at han blev forflyttet til et kontor, hvor der er mindre ro og samtidig kunne han læres op i lidt andre opgaver og starte et stressbehandlingforløb hos mig.
Der er som udgangspunkt en positiv handling bag enhver adfærd og jeg er sikker på, at der her er en ledelse der mener at gøre det bedste, for at hjælpe medarbejderen over sin stress, men det man her glemmer er, at det, at blive flyttet fra sit kendte trykke miljø og det at skulle lære nyt op, i sig selv kan være en stressudløser.
Vi har at gøre med kollegaer, der i bedste mening vil hjælpe sin kollega, ved at fortælle ledelsen hvordan den stressramte har det, men det der komme ud af det, er at den stressramte oplever, ikke at have nogen at stole på og at det, at åbne munden og ikke bare sige det går godt, når det nu ikke gør det, er forbudt.
Er man først ramt af stress, er ovenstående fejlagtige forsøg på at hjælpe kun med til at hælde endnu flere dråber i bægret, de har at gøre med en kollega der i forvejen er handlingslammet og har svært ved at sige til og fra.
En anden jeg fik ind fortalte, at hun oplevede at være meget alene, trods det at hun faktisk sad i en afdeling med flere kollegaer, det at føle sig udstødt og ikke en del af et team, kan for nogen være psykisk belastning og føre til stress. Efter en samtale med hendes leder, fandt jeg ud af, at omtalte arbejder med opgaver der er meget anderledes end de øvrige i afdelingen, at hun fungere som teamleder på nogle særprojekter som er tværfaglige og derfor iflg. lederen har stor kontaktfalde i organisationen, så det er uforstående at hun skulle føle sig alene og udstødt.
Et eksempel på at hun følte sig uden for, var da direktøren kom ned i afdelingen og informerede kollegaerne om en organisatorisk ændring og uddelte et stykke papir til hver af dem herom, undtagen min klient, hun fandt ved den lejlighed bevis for, at hun ikke var en del af teamet. Det viste sig at årsagen, til at hun ikke var blevet orienteret var, at man ikke mente at den forestående ændring ville have indflydelse på hendes opgaver og at hun sikkert var blevet informeret gennem sit eget projekt.
Der er som sådan ingen der her gør noget forkert, alle handler i god tro og tager ting for givet. Sådanne situationer oplever rigtig mange rundt på de danske arbejdspladser og er man en af dem, der gang på gang finder beviser for, at man ikke er med i teamet, så begynder stressen lige så stille at vokse og vil med tiden udvikle sig til alarmerende stress.
Tanker og selvsnak, misforståelser og tagen forgivet er noget af det der stresser mest på arbejdspladserne og det er vi alle sammen rigtig gode til.
En bedre kommunikation, plads til at kunne sige sin mening uden at skulle frygte konsekvenser, at vi lytter og er opmærksom på hinanden og tager udfordringerne hvor de høre til og ikke render med sladder, vil alt sammen hjælpe på trivslen og skubbe stressen til side.
De koster de danske virksomheder mellem 0,5-4 millioner kroner at have en stressramt medarbejder, mere end hver 4 sygemelding skyldes stress og 1400 dør af stress hvert år i sammenligning med at 250 dør i trafikken, så er er stress noget vi skal tage alvorligt og handle på.
Få her 10 gode råd til at undgå stress udviklet på baggrund af fejlagtig kommunikation.
- Tal om problemerne, når de opstår. De forsvinder ikke af sig selv.
- Tag ejerskab og følg op på udfordringerne.
- Lad ikke tingene falde mellem to stole, hold fast ind til opgaven er løst.
- Fortæl hvad du har brug for, du kan ikke forvente at andre kan gætte hvad du tænker.
- Forklar altid hvorfor du gør som du gør, eller siger som du siger også selv om du tror alle er indforstået. Især når du er nød til at sige fra.
- Beder du om hjælp, så fortæl hvorfor du gør det, det gør det muligt for andre at finde frem til en alternativ løsning, hvis de ikke har mulighed for at hjælpe.
- Bed om det du har brug for, uanset om det er ny vide, træning, uddannelse, en hjælpende hånd m.v.
- Gør ind i mellem noget du ikke føler dig tryk ved, men informer om din beslutning, så du sikre dig, at blive bakket op. Analyser risikoen, identificer konsekvenserne og planlæg – hvad er det værste der kan ske.
- Del succeser frem for fiaskoer
- Ros og anerkend hinanden og pak sladderen ned.
Kommuniker og pas på hinanden.
Håndtere kommunikationen og forstå stress i organisationen.