Har du fri når du har ferie?

Ofte bliver mailen lige tjekket, telefonen aflyttet eller besvaret og arbejdsopgaver lige håndteret, selv om der egentlig står ferie på kalenderen.

Fik du holdt din ferie?

Ferien er der hvor vi primært skal give slip, lade op og hente energi og overskud til den tid der kommer efter. Det er et fortjent frikvarter, en pause fra arbejdets- og hverdagens trummerum og faste rutiner, hvor vi skal gøre noget andet og være sammen i familierne.
Ferien er et af de uundværlige ’mellemrum’ i arbejdslivet, for at opretholde den nødvendige energi og arbejds-gnist i hverdagen. Et ophold, en pause fra hverdagen som vi ikke altid giver den værdi, som det er tiltænkt.

Pausen, ferien er en nødvendighed i forhold til den generelle trivsel og for at kunne leve det balancerede liv.

Det er, når vi kan koble af fra hverdagen, at der blandt andet åbnes for nye idéer, øget fokus, plads til refleksion og ny energi.

Er du en af dem, der føler dig så vigtig på arbejdet, at det er svært 100% at kunne hellige dig din familie og din FERIE?

Er du en af dem der liiiiige skal følge lidt med i hvad der sker på arbejdet? Så er du IKKE gået på ferie og har fri, selv om der står ferie på kalenderen.

Gallup har tidligere lavede en undersøgelse – som stadig er gældende, den viser desværre at mange af os ikke kan finde ud af at holde fri i ferien.

Vi lever i et samfund, hvor vi er – og kan være på hele tiden. Pauser er efterhånden et uddøet begreb, for hver gang vi tror, vi holder pause, så griber vi efter telefonen, og skal lige følge op og tjekke beskeder.

Vores hjerne har brug for pauserne, så prioriter det og undgå at bliver ramt af stress.

Læs om Gallups undersøgelse og forskernes mening om arbejde i ferien.

Stress tallet stiger

Vi stresser som aldrig før. Kun omkring 5 % slipper jobbet når de har fri, det betyder at Når ferien så er slut, og vi burde være veludhvilede og afslappede, begynder stressen for mange os, viser tallene. Inden for de sidste 20 år er stressprocenten steget med mere end 10%, vi er i dag oppe på mere end 17% der dagligt eller ofte føler sig stresset.

Så husk de små pauser og få slappet af, det er her kop og sind restituere hvilket er nødvendigt for at kunne klare dagen store og små gøremål og udfordringer.

Se mere i DR´s seneste opgørelse.

Hjælp til selvhjælp

Som noget nyt kan vi nu tilbyde en online ’hjælp til selvhjælps-kursus’ for dig der har begyndende stress, men stadig har overskud til selv at handle på det. Coronatiden er brugt til udvikling af et helt unikt produkt, som bygger på alt det bedste fra mine mange år som stressbehandler og stresscoach, du får en forståelse for stress, lære din egen stress at kende, værktøjer til at få stressen ud af kroppen og værktøjer til at holde dig fra, at stressen udvikler sig til alvorlig stress.

Er du nysgerrig på mere, så tilmeld dig vores nyhedsbrev, her vil vi fortælle når kurset frigive og du kan booke dig ind. Kurset er et individuelt kursus og du kan tilmelde dig kurset, og tilgå det i det tempo der virker for dig. Det forventes frigivet i løbet af august måned.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet får du lige nu også min seneste bog ’tilbage efter stress’, om det at komme på arbejde efter en stresssygemelding. Heri er også en række anvendelige værktøjer og forståelse som godt kan bruges, der hvor den begyndende stress begynder at banke på.

Ja tak – lad mig få nyhedsbrevet