Selv om meget lige nu virker kaotisk og ude af proportioner, så er der også meget positivt at hente i sådan en tid.
Vi står alle lige nu, i noget vi ikke har prøvet før og derfor heller ikke har fået med i vores beredskabsplaner ude i virksomhederne.
Vi er ikke klædt på til at håndtere den nye hverdag og vi forsøger os frem dag for dag at finde de bedste løsninger, efterhånden som situationen udvikler sig. Vi ved, vi tager beslutninger i dag som måske i morgen skal rejusteres. Vi vil lave fejl – og det er det vi også skal lære af.
Måske har situationen om en epidemi strejfet jer i risikoanalysen, men har en pandemi også været en del at jeres overvejelser?
Har tanken strejfet, har I sandsynligvis scoret/vurderet lavt på området og derfor er der ikke beskrevet noget om, hvordan en situation som den vi står i lige nu skal håndteres i virksomheden. Men NU er vi i det – lige midt i orkanens øje og oplever LIGE NU, det der ikke skulle ske eller som ingen havde frygtet ville ske.
Brug den viden I høster nu til noget positivt. Sørg for at notere alle de tiltag I gør LIGE NU ude i virksomhederne. Efterhånden får I skabt en drejebog og en beredskabsplan for en lignende situation i fremtiden. Lad være med at vente til vi er på den anden side af dette Corona kaos, for så er der SÅ meget andet der skal håndteres, og så bliver det hurtigt skubbet i baggrunden. Brug tiden konstruktiv NU og gør brug af den høstede vide til at hjælpe jer selv i opdateringen af jeres beredskabsplan.
En beredskabsplan er SÅ meget andet end brand og ulykke. Nu er vi blevet ramt af en frygtelig virus, det er sket før i historien og det vil ske igen. Så forbered jer bedst muligt og sikre at få jeres beredskabsplan opdateret.