Et nyt år med arbejdsglæde

Et nyt år med arbejdsglæde

Et nyt år er for mange, tiden hvor man sætter nye mål for året der kommer – Nytårsforsæt.
For mange indeholder sådan en liste mål – ofte forsæt om at tabe sig, spise sundere og dyrke mere motion. Du får nok allerede nu, tilbud på motionshold og slankehold ligesom butikkerne bugner af tilbud på træningsudstyr og fitnesstøj m.m. Vi synes at det vigtigste nytårsforsæt må være mere arbejdsglæde 🎉

Nytårsforsæt kræver ofte hårdt arbejde at gennemføre og vi gør os ikke så mange tanker om hvordan vi skal nå i mål. Eller, hvad det vil kræve af os.
En god start på året kunne være at blive klogere på, hvad der specifikt giver dig arbejdsglæde. Når du ved hvad det er, så kan du også meget bedre lægge en specifik plan og komme i mål.

Herunder får du 12 spørgsmål, du kan stille dig selv. Spørgsmål der hjælper dig godt på vej, for refleksion er en vigtig nøgle til at gøre tingene endnu bedre her i det nye år.

Arbejdsglæde er en af de vigtigste kilder til livsglæde.

Her kommer så de 12 spørgsmål:

Hvad gik godt?

  • Hvad er gået godt på jobbet for dig i det sidste år?
  • Hvad har du gjort, som du har været stolt af?
  • Hvem gjorde du en forskel for?
  • Hvordan har du udviklet dig personligt på arbejdet?
  • Hvilke nye færdigheder har du tilegnet dig – hvordan og hvornår?
  • Hvem har hjulpet dig på arbejdet det sidste år?
  • Hvem har du set op til fagligt på jobbet?

Hvad skal du fokusere på fremover?

  • Hvilke 5 ting fra dit arbejdsliv i året der er gået, vil du gerne have mere af i det nye år?
  • Hvilke 5 ting fra dit arbejdsliv i året der er gået, vil du gerne have mindre af i det nye år?
  • Hvad vil du helt specifikt gøre, for at skabe mere arbejdsglæde for dig selv i året der kommer?
  • Hvad er én ting du konkret vil gøre, for at skabe arbejdsglæde for andre?
  • Hvad er én ny vane, du vil committe dig til på jobbet i det nye år?

Når du tager dig tid til at stoppe op og gennemgå det forgangene år, så øges din selvbevidsthed og du får indsigt i, hvad du skal gøre mere af i det nye år og hvad der kan forbedres.

Vi ønsker dig et godt år med masser af arbejdsglæde!

Med venlig hilsen

Britta Olsson

Autoriseret Arbejdsmiljørådgiver i samarbejde med DNV Denmark

Måske vil du også finde dette indlæg interessant

Danmarks Mentale Sundhedsdag 2026

Igen i år forbereder vi jer på Danmarks Mentale Sundhedsdag – den afholdes som altid [...]

International Arbejdsmiljødag 2026

Den internationale arbejdsmiljødag 2026, er en oplagt anledning til at stoppe op og reflektere over, [...]

Husker du udslippet af kemikalier?

Husker du udslippet af kemikalier i forbindelse med pakning af kemikalier på en transportvirksomhed i [...]

Hvem er affaldsansvarlig i din virksomhed?

Affaldshåndtering er langt mere end blot at smide ting i den rigtige container. For virksomheder [...]

Hvis du ruller øjnene over kemiske risikovurderinger, så husk

Når mange virksomheder tænker på kemiske risikovurderinger, er det ofte med et sukkende blik mod [...]

GAIS-certificeret arbejdsmiljøledelse

GAIS-certificeret arbejdsmiljøledelse Få mere ud af jeres næste APV eller trivselsmåling! Vi er nu certificeret [...]

Pulje til arbejdsmiljøindsats i regioner og kommuner (PARK)

Pulje til arbejdsmiljøindsats i regioner og kommuner (PARK) I december 2023 afsatte parterne bag trepartsaftalen [...]

Jeg har en nyhed, jeg er rigtig glad for at dele

Jeg har en nyhed, jeg er rigtig glad for at dele: Jeg er nu fast [...]