CSR og social ansvarlighed er mere end blot sundhedsordninger

CSR og social ansvarlighed er mere end blot sundhedsordninger og sundhedsfremmende foranstaltninger. Med det rette fokus er der målbare fordele hermed, men det afhænger af ledelsen og viljen til at sejre.

Iflg. statistikkerne menes 12-15% af alle danskere på arbejdsmarkedet at have været alvorlig stressede. Samlet giver det 1,5 millioner fraværsdage pr. år pga. stress. Men det er ikke alle med stress der melder sig syge. Det betyder dog ikke, at de arbejder effektivt. Tværtimod så vil de ofte lave flere fejl, være minder produktive, mindre nytænkende og ofte er de med til at påvirke det psykiske arbejdsmiljø i en negativ retning. Sygefravær er problematisk og omkostningstungt for både den enkelte medarbejder, virksomheden og samfundet. Det koster mellem ½-4 millioner kr. for den enkelte virksomhed, at erstatte en sygemeldt medarbejder.

Der er en sammenhæng mellem trivsel og nedsat sygefravær

Med andre ord kan medarbejdere der trives på arbejdspladsen, betale sig for virksomheden og direkte aflæses i regnskabet. Flere undersøgelser viser med al tydelighed, at der er sammenhæng mellem medarbejderes trivsel og produktivitet samt arbejdsglæde og sygefravær. Og den faktor, som har betydning for alle parametrene, er et godt og sundt arbejdsmiljø.

Det er vigtigt på arbejdspladsen at øge trivsel, mindske stress og sikre et godt arbejdsmiljø generelt i virksomheden. Alle områder har effekt på såvel den menneskelige som den økonomiske bundlinje. Mange virksomheder har sundhedsordninger til medarbejderne, men ofte er det en ordning samlet hos én leverandør. I min optik indeholder en sundhedsordning meget mere og er mere et begreb for en samlet pakke af forskellige sundhedstiltag i virksomheden. Det er der virker og er godt for den ene medarbejder, er ikke nødvendigvis det der fungerer for den anden.

Når vi taler om stressbehandling- og håndtering, så er der nogen der har glæde af en psykolog mens andre får langt mere ud af et samtaleforløb med en fagperson med stressspeciale. Som virksomhed bør man konkret kigge på, hvad den enkelte arbejdsplads har mest glæde af i en sundhedsordning. Det kan uden tvivl betale sig for arbejdspladsen, da der opnås en reduktion i udgifter til lav produktivitet, fejl, mistrivsel og sygefravær. Omvendt er sunde og glade medarbejder mere produktive, leverer højere kvalitet, er mere flexible, mindre syge, har overskud og trives generelt bedre på arbejdspladsen.

Mange af de virksomheder jeg kommer i har en sundhedsordning indeholdende psykologhjælp. Det er bare ikke alle medarbejdere der trives med at komme til psykolog, eller måske har de prøvet ordningen men ikke fundet den rette hjælp til at håndtere deres stress. Derfor vælger de et samarbejde med mig.

Høst gevinsten på 3 områder

Ifølge University of Michigan Health Management Research Center opnår virksomheder, der målrettet investerer og har fokus i sundhedsfremme og stressforebyggelse, et Return On Investment på 1½ – 12 gange. Dvs. at for hver krone du investerer i sundhedsfremmende eller stressforebyggende tiltag, får virksomheden mellem 1,50-12,00 kr. igen. Absolut en investering der er til at få øje på og ikke bør overses!

Normalt kigger vi på sygefraværet, når vi måler på hvad mistrivsel, stress og dårligt arbejdsmiljø koster virksomhederne. Forskningen har dog de senere år vis en lang større og skjult omkostning i den mængde af arbejde og kvaliteten heraf, som arbejdspladsen går glip af når en medarbejder mistrives. Som virksomhed er der både en direkte og en indirekte økonomisk gevinst af de sundhedsfremmende indsatser der igangsættes på arbejdspladsen. Lige som der også vil opstå en social gevinst af indsatsen, som man ikke må tage fejl af.

Den direkte gevinst ses i en målbar og synlig besparelse i form af mindre sygefravær. Den indirekte gevinst ses i en øget produktivitet og højre kvalitet og færre fejl hos den enkelte hos medarbejdere. Den sociale gevinst hentes i en markant og mærkbar effekt, af medarbejdernes positive humør, arbejdsglæden, øget trivsel og flexibilitet.

Det kræver ledelse

Der er forsket i det og man ser og hører snart alle steder, om den synlige effekt ved et fokuseret strategisk arbejde omkring det gode og sunde arbejdsmiljø. Men det kræver at både medarbejdere og ledere arbejder systematisk og målrettet med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. En sundhedsordning må ikke blot gå hen og blive et personalegode for den enkelte medarbejder. Det skal være et stærkt middel til at opnå en velfungerende og effektiv arbejdsplads. Det skal være en vedvarende organisatorisk indsats med et klart mål for øje, der indarbejdes i virksomhedens værdier og daglige praksis.

Jeg har i mange år arbejdet med stress og trivsel ude omkring i virksomheder. Jeg ser her en øget tendens til, at man som arbejdsplads gerne vil forebygge stressen og sætte ind på trivels, øget motivation og arbejdsglæde. Men desværre også at der er mismatch i kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere og dermed manglende fælles fokus og engagement.

Vi er som virksomheder nød til at se gevinsten af en god og sund arbejdsplads

Det er nødvendigt fordi arbejdsopgaverne i dag bliver mere komplekse og ofte på mange måder har en negativ helbredsmæssig effekt, hvis vi ikke tænker os om.

Som tidligere skrevet, så er der både de direkte, indirekte sociale fordele ved et retmæssigt fokus på det gode arbejdsmiljø. For de store virksomheder i Danmark blev det i 2009 et lovkrav gennem CSR, at rapportere om deres sociale ansvar ifb. med årsregnskabet. Personligt tror jeg det er et krav der vil sprede sig til alle danske virksomheder inde for en årrække. Enten direkte eller indirekte. Så hvad forhindre jer i, at tage det fokus allerede nu?

Jeg holder løbende oplæg omkring CSR til mindre og mellemstore virksomheder og oplever at mange faktisk gør ret meget på området. De er bare ikke klar over det eller har haft fokus på gevinsten, så måske er det ikke så svært endda.