Som arbejdsgiver har du nu også pligt til, at forebygges risikoen for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.
1. februar 2015 trådte en ny bestemmelse i arbejdsmiljøloven i kræft. Denne bestemmelse påhviler dig som arbejdsgiver, at sikre forebyggelse af risikoen for vold uden for arbejdstiden.
De konkrete regler for hvordan man som arbejdsgiver skal forholde sig ift. dette nye lovkrav, forventes at være på plads sener i år, men vi har taget forskud herpå.
I kan lige så godt begynde, at have det med i jeres snak og overvejelser ifb. med jeres arbejdsmiljøarbejde, hvorfor ikke være på forkant? Så snart bekendelsen er trådt i kraft vil arbejdstilsynet føre tilsyn med de nye regler.
Da vi I Balance gerne vil sikre, at vores kunder er orienteret I tide og kan sikre sig, at overholde gældende lovgivning, har jeg taget kontakt til arbejdstilsynet for at høre om de forventet nye regler, og det jeg får oplyst er: (nedenstående er kopi af mail fra arbejdstilsynet)
’For det første vil de nye regler indebære, at arbejdsgiverens nuværende pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, pligten til at udarbejde arbejdspladsvurdering, arbejdsgiverens tilsynspligt og arbejdsgiverens pligt til oplæring og instruktion udvides til også at omfatte forebyggelse af al arbejdsrelateret vold, uanset om den finder sted i eller uden for arbejdstid.’
Dette betyder, at hvis der er risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, får arbejdsgiveren pligt til at vurdere risikoen for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.
Ligesom ved voldrisiko i arbejdstiden kan arbejdsgiveren foretage denne vurdering ved bl.a. at se på:
- Den funktion, som den ansatte har, herunder om den ansatte har beføjelse til at træffe beslutninger af væsentlig betydning for kollegaer, borgere, kunder, klienter osv.
- Hvad der kendetegner de mennesker, der arbejdes med.
- Om der tidligere har været arbejdsrelaterede tilfælde med vold eller trusler over for ansatte, på eller uden for arbejdspladsen.
- Om der aktuelt er en særlig situation, hvor en person kan være blevet vred som følge af et møde med en ansat, som derfor kan være udsat for en øget risiko uden for arbejdstid.
Arbejdsgiveren forventes ikke, at kunne forudsige om der vil ske noget uden for arbejdstid, men arbejdsgiveren skal vurdere, om der er en risiko for vold uden for arbejdstid pga. forhold i arbejdet.
Vurderingen af, om der er en risiko, vil skulle foretages ud fra den aktuelle viden, som arbejdsgiveren har om de ansattes arbejdsfunktion, herunder kollegaer, kunder, klienter osv.
Vurderingen vil skulle foretages løbende i forbindelse med den almindelige vurdering af arbejdsmiljøet og i den daglige planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet.
Der vil kun således kun blive pålagt pligter, som arbejdsgiveren kan løfte på arbejdspladsen/i arbejdstiden. Arbejdsgiveren vil således ikke skulle træde til uden for arbejdstid, og arbejdsgiveren vil f.eks. heller ikke få pligter i forhold til førstehjælp ved arbejdsrelaterede voldsepisoder i fritiden. Arbejdsgiveren vil heller ikke få pligter vedr. den ansattes private forhold, herunder valg af transportvej, boligforhold, hobby, familieforhold eller lignende.
For det andet vil der blive fastsat regler om, at arbejdsgivere skal fastlægge retningslinjer og vejlede ansatte om, hvordan de bedst håndterer arbejdsrelateret vold, der finder sted uden for arbejdstid. Det vil være op til den enkelte arbejdsgiver, hvilken form sådanne retningslinjer skal have. Det kan f.eks. være, hvordan en lærer bedst kan håndtere en vred forælder, som vedkommende møder i Netto uden for arbejdstiden eller en medarbejder bedst håndtere en opfarende kollega på vej hjem fra arbejde.
For det tredje vil arbejdsgiveren få pligt til at tilbyde skadelidte ansatte bistand til politianmeldelse m.m. af sådanne episoder.’
Jeg kan godt forstå når nogle kunder mener, at de bliver pålagt regler for reglernes skyld og at de skal bruge for meget tid på, at administrere dokumentation osv., som de i deres øjne udelukkende gør for arbejdstilsynets skyld. Vi må bare se i øjnene, at reglerne sættes for, at sikre os de bedst arbejdsmiljøforhold som overhovedet muligt, og i stedet for at se det som en klods om benet, så kunne vi måske tage det til os, ud fra en betragtning om at vi altid kan blive bedre.
Når det er sagt, så ved jeg jo også godt, at nogle regler er mere henvendt til nogle brancher frem for andre, men i Danmark står vi alle lige når det gælder lovgivning.
Der har desværre været mange uheldige sager inden for offentlige med borgere der har handlet uhensigtsmæssigt og ikke har forstået, at der er forskel på arbejdspersonen og privatpersonen. Jeg tror det er med baggrund i alle de tragiske sager, at regeringen nu er gået ind og har lovgivet. Vi kan tænke og mene hvad vi vil, men vi kan ikke lave om på den beslutning, at vi nu alle skal forholde os til vold uden for arbejdstiden.
Hos Balance har vi udarbejdet en arbejdsmiljøhåndbog, som dækker gældende lovgivning og sikre dig, at du altid har den nødvendige dokumentation. Vælger du at investere i sådan en håndbog vil du samtidig sikre dig løbende at få ny dokumentation når der kommer nye regler.
Med vores ALL-IN aftale sikre du også at vi altid følger med ift. lovgivningen og altid holder dig opdateret med der er relevant for dig.
Har du brug for hjælp til at tolke lovgivningen, de nye regler, eller få beskrevet jeres regler på de nye områder osv. så tøv ikke med at kontakte os.
Få hjælp til at styrke arbejdsmiljøet, forebyggelse af stress og stressbehandling.
Britta Olsson – Balance ApS – Tlf.: 21621176