Stress og usund livsstil er almindelige årsager til, at vi oplever søvnproblemer. Forskningen viser at op mod 20 % af os plages af søvnproblemer. Det er vigtigt, at løse problemet før det udvikler sig, da det har stor betydning for vores livskvalitet og arbejdsglæde.
Måske kender du til, at ligge og vende og dreje sig, med en længsel efter at falde ind i en dyb søvn, at du vågner flere gange i løbet af natten eller også kan du bare ikke falde i søvn igen, efter at du pludselig er vågnet, tre-fire timer før væggeuret skal ringe. Det er gener jeg høregang på gang hos mange af mine stressramte kunder.
Det kaldes insomni og er egentlig en helt almindelig tilstand, som vi alle kan opleve en gang imellem. Så længe det er en forbigående eller kortvarig tilstand, har det ikke den store betydning for livskvaliteten på den lange bane, men for nogen bliver søvnproblemerne kroniske.
Stress, skifteholdsarbejde, kollegiale problemer, bekymringer og vedvarende støj, nervøsitet eller forventning om ikke at kunne sove, kan være årsag til søvnproblemerne. Problemet er ikke blot personligt men bliver et forhold der også påvirker vores omgivelser.
Vedvarende søvnproblemer giver koncentrations- og hukommelsesbesvær, dårligt humør, manglende energi og træthedssymptomer. Vi præstere dårligere på arbejdet, laver flere fejl, har mere fraværd, bliver dårligere til at løse problemer og være konstruktiv. Vores psyke og adfærd ændres i takt med den manglende gode nattesøvn.
På Balances blog kan du læse om 6 faktorer der påvirkes af en dårlig nattesøvn og finde 8 gode råd til en god nattesøvn.
6 faktorer der bliver påvirket af dårlig søvn
- Energiniveauet bliver påvirket
- Humøret påvirkes negativt og lunten er kort
- Hukommelsen påvirkes og det bliver svært at huske
- Kroppens immunforsvar påvirkes
- Genopbygning af kropsvæv svækkes
- Øger risikoen for overvægt
8 Råd til en god nattesøvn.
- Skab faste søvnrutiner med fast sengetid
- Vær fysisk aktiv hver dag
- Drop koffeinen og alkohol 5-6 timer før du skal sove
- Undgå eftermiddagsluren
- Undgå at gå sulten i seng, men spis heller ikke et par timer før du skal sove
- Dæmp lyset og undgå tv, computer, smartphone og Ipad en time før du går i seng
- Lav et aftenritual der hjælper krop og sind til at forberede sig på at skulle sove
- Sørg for at værelset er mørkt og har en tilpas temperatur
Er træthed blevet et fysisk tegn på din stress, så er det på tide, at få gjort noget ved det. Jeg hjælper rigtig mange med at lære at håndtere sin stress, komme ind i gode støttende vaner og få en god nattesøvn. Kontakt mig for yderligere oplysninger.