Ideer til at gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Lige nu er vi i gang med en del oplæg/rapporter til den årlige arbejdsmiljødrøftelse hos vores kunder.

Til dig vi endnu ikke samarbejder med 😉, vil jeg gerne dele lidt inspiration til dit arbejde med den årlige drøftelse.

Den årlige arbejdsmiljødrøftelse er mødet, hvor arbejdsmiljøorganisationen planlægger, hvad der skal ske med virksomhedens arbejdsmiljø det kommende år.

På mødet kan man fx opstille nogle mål eller indsatser for året, og man kan udarbejde en plan for, hvordan man indfrier de opsatte mål og indsatser.

I dette arbejde bliver det ofte klart, om medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen har den nødvendige viden og kompetencer for at kunne indfri målene, eller om der er behov for efteruddannelse.

Eksempel på spørgsmål I kan stille jer selv i AMO:

  • Hvordan vil vi arbejde med arbejdsmiljøet her hos os?
  • Hvilke mål har vi for arbejdsmiljøarbejdet det kommende år?
  • Hvordan gik det med vores mål i året der er gået – nåede vi det, vi skulle? hvis ikke, hvad var grunde så til det?
  • Har vi udarbejdet en kompetenceplan for det kommende år? Er der behov for særlig træning eller uddannelse i AMO eller andre nøglepersoner?

Husk at den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal være skriftlig dokumenteret – f.eks. som et mødereferat eller en plan for det kommende år. Drøftelsen skal involvere hele AMO (arbejdsmiljøorganisationen).

Mangler du inspiration til, hvordan du kan dokumentere den årlige drøftelse, så kan du hente vores skabelon her.

 

Har du brug for yderligere hjælp, så er vi klar – giv os ring eller send os en besked.