Arbejdsmiljøet som konkurrenceparameter

Smileys

Det gode arbejdsmiljø ses nu som en konkurrenceparameter. Jobsøgende har fokus på arbejdsmiljøet som en parameter for deres jobvalg, medarbejder sætter i højere grad arbejdsmiljøet på dagsordenen. Ligesom arbejdsmiljøet også ses som en konkurrenceparameter bl.a. i forbindelse med kunder og samarbejdspartneres og andre interessenter.

Hvordan vægter I arbejdsmiljøet hos jer?

Det går godt for de danske arbejdspladser. Flere har efter nogle hårde år igen fået travlt og andre har haft travlt hele tiden, Flere steder er der måske også for travlt. Når jeg er i dialog med arbejdspladserne, hører jeg ofte, at der er for travlt. Også for travlt til at tænke på arbejdsmiljøarbejdet, men det har en risiko som for nogen er en kalkuleret risiko og for andre noget de ikke tænker over.
De kendte risici der følger med travlhed, er ofte i form af overbelastninger, uheld, ulykker, øget sygefravær og skader, og det går på tværs af det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø.

Jeg tror, vi er nødt til at acceptere travlhed som en uundgåelig faktor, særlig i de brancher, hvor vi også ser mangel på arbejdskraft. Men vi skal ikke acceptere at prisen er et dårligt arbejdsmiljø. Vi skal sikre en balance i arbejdet og undgå de risici der følger med.

I 2022 så vi en stigning i dødsulykker ligesom mængden af arbejdsulykker ses stigende. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved. I den offentlige debat hører vi oftest når det går galt, om ulykkerne og der hvor forholdende burde være bedre.

Sandheden …

Men sandheden er, at der faktisk er flere og flere virksomheder der interesserer sig for arbejdsmiljøet som en vigtig ledelsesparameter og i en erkendelse af, at det er blevet en konkurrenceparameter.
I Balance har vi et særligt fokus på den oversete gruppe af små og mellemstore virksomheder, fordi de bliver presset fra flere vinkler og kravene til dem er stigende. Vi gør det lettere for de virksomheder at arbejde med deres arbejdsmiljø, forebygge ulykker og nedslidning fysisk som psykisk.

I de seneste år har vi gennem arbejdsmiljøpuljen og vores samarbejde med WSP hjulpet en lang række virksomheder. Det var vores håb at kunne fortsætte dette arbejde med puljen som støtte til virksomhederne. Den blev desværre politisk nedprioriteret, men det forsvinder opgaverne ikke af. Det er derfor fortsat en vigtig opgave for os at hjælpe de små og mellemstore virksomheder.
Med vores kortlægningsværktøj kan vi hurtigt, sammen med virksomheden vurdere de konkrete behov og sætte en ramme op som passer til den enkelte virksomhed.
Vi ved vi gør en positiv forskel for rigtig mange virksomheder og har en lang række værktøjer, der kan være med til at hjælpe arbejdsmiljøet i den rigtige retning.

 

Billede venligst udlånt af

Geralt