I en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet fortæller Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen at arbejdsmiljøet er i bedring, men der er fortsat lagt til det mål, der er sat for 2020. En undersøgelse fra ”Arbejdsmiljø og Helbred 2018” fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), viser at der er fremgang i arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Tallene er dog fortsat et godt stykke fra det mål der er sat for 2020. Siden 2012 har man gennemført nævnte undersøgelsen og målet har været, at se en reduktion i andelen af beskæftigede med væsentlige psykiske eller muskel-skeletbelastninger på 20 procent.
Overordnet set er der ikke sket meget store ændringer siden 2016, men der er dog generelt nogle positive tendenser inden for arbejdsmiljøet.
Psykisk arbejdsmiljø: Andelen af beskæftigede, der angiver væsentlige psykiske belastninger og samtidigt har en relativ høj grad af symptomer er på 15,4 procent. Her er der tale om personer, der rapporterer, at de er udsat for bl.a. følelsesmæssige krav og tidspres i arbejdet, og samtidigt oplever en høj grad af symptomer på stress. Andelen er faldet fra 16,9 procent i 2016, men den skal ned på 11,6 procent over de næste år for at nå målet for 2020.
Hvor stor en procent af jeres sygefravær og mistrivsel skyldes psykiske belastninger og reel stress?
Oplever i en vækst på dette område?
Fysisk arbejdsmiljø: Andelen af beskæftigede, der angiver væsentlige muskel-skeletbelastninger og samtidigt en relativ høj grad af symptomer er i 2018 på 9,9 procent. Det drejer sig om personer, der blandt andet angiver at have hårdt fysisk arbejde, og samtidigt er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Der er sket et fald fra 11,1 procent i 2016, men andelen skal ned på 7,7 procent for at nå målet for 2020.
Indarbejder i jobrotation eller anden aflastende jobmuligheder for medarbejder med særlige behov?
Oplever i sygefravær alene pga. smerter ifb. med arbejdets udførelse?
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger: Undersøgelsen understreger vigtigheden af en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats. Vi har modtaget anbefalingerne for et bedre arbejdsmiljø fra ekspertudvalget, som vi nu arbejder videre med politisk, og jeg ser frem til at finde nogle langvarige løsninger, der vil gøre, at danskerne får et sundere arbejdsliv med færre belastninger.
Kan det virkelig være nødvendigt, at vi er nødt til at lovgive, for at skabe bedre arbejdsmiljøvilkår på arbejdspladserne, før vi for alvor gør noget ved det. Stress betegnes i dag som en folkesygdom og i min optik er ingen medarbejder og ledere tjent med, at blive stressramt/syge af at gå på arbejdet.
Vi kan gøre så meget selv og i samarbejde på arbejdspladserne, ved at tænke arbejdsmiljøarbejdet ind som et stærkt ledelsesværktøj og tage ansvar for den vigtigste ressource på arbejdspladserne – medarbejderne.
Undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred” baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse til mindst 50.000 lønmodtagere, og svarprocenten i 2018 var 60 procent.