Arbejdsrelateret stress får nyt politisk fokus

Husker I at lave fejl?

Jeg faner op

Stress og trivsel på arbejdspladserne skal tages alvorligt. Dels arbejder jeg med området som arbejdsmiljørådgiver, og har også løbende medarbejdere og ledere i stressbehandlingsforløb. Jeg ser og oplever udfordringerne tæt på og er vidne til den høje pris det har for alle involverede, når stress rammer arbejdspladsen.
Det koster samfundet 55 milliarder kroner om året koster, at medarbejdere går ned med arbejdsrelateret stress. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Analysen viser også at arbejdsudbuddet sænkes med 55.600 fuldtidspersoner hvert år, på grund af sygefravær og nedsat tid samt at arbejdsrelateret stress rammer bredt. Der er kun mindre forskelle i de negative effekter af arbejdsrelateret stress på tværs af køn, alder og sektor. Iflg. A4 medier har det fået beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at kalde det et samfundsproblem. Hun åbner samtidig for, at der skal nyt politisk fokus på problemstillingen.

Jeg syntes det er fint, at det nu bliver løftet til et højere niveau end den enkelte arbejdsgivers ansvar at skabe et trygt og sikkert arbejdsmiljø.
Arbejdsgiverne kan gøre rigtig meget, men jeg tror også det er nødvendigt at der kommer et politisk udspil. Initiativerne skal fastholdes og bør være ens for alle og ikke noget man som arbejdsgiver blot kan affeje som et emne der ikke er relevant. Arbejdsmiljøloven har sit udspring i politik og stress hører under det psykiske arbejdsmiljø. Det vil kun være naturligt at der kommer et politisk udspil.

Det psykiske arbejdsmiljø blev i 2019 prioriteret, da politikerne indførte en bekendtgørelse for psykisk arbejdsmiljø. I arbejdsmiljøaftalen fra 2023, lægges der desuden vægt på at styrke arbejdstilsynets viden, i forhold til at kunne sætte ind, over for det psykiske arbejdsmiljø

“Problemer i det psykiske arbejdsmiljø og arbejdsrelateret stress er en stor udfordring på det danske arbejdsmarked. Med arbejdsmiljøaftalen fra 2019 blev der skrevet historie, da Danmark fik en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Virksomhedernes arbejde med at forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø skal styrkes. Derfor skal Arbejdstilsynet gennemføre brancherettede kommunikationsinitiativer i samarbejde med Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø. Derudover skal Arbejdstilsynet gennemføre formidling om arbejdet med psykisk arbejdsmiljø, som er målrettet udvalgte grupper. Arbejdstilsynet vil desuden fortsat prioritere kompetenceudvikling af de tilsynsførende ift. psykisk arbejdsmiljø. Derudover skal Arbejdstilsynet arbejde med at optimere udtaget af virksomheder, således at de virksomheder der har den største risiko for udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø, kan hjælpes godt på vej af et tilsyn.”

Er det tilstrækkeligt med en skærpelse af det psykiske arbejdsmiljø?

Jeg oplever at mange arbejdspladser gør en stor indsats for at skabe en god og sund kultur omkring trivslen på arbejdspladsen, jeg ser både stress-trivselspolitikker og tilknyttede sundhedsordninger m.m. men det skal også ses afspejlet i den kultur der er på arbejdspladsen. Det må ikke bare være et plaster på såret, at vi kan henvise til sundhedsordningen, når først det er gået galt. Vi skal kikke ind i kulturen, så vi helt undgår at skulle gøre brug af sundhedsordningen i relation til stress.
I min optik er der ikke én løsning, der kan gøre os til et stressfrit samfund. Jeg tror der skal mange aktører til for at skabe en debat der får skabt en fundamental ændring i vores syn på arbejdsstress og trivsel. Vi skal ikke læne os tilbage og vente på at andre gør noget. Start med dig selv og din virksomhed. Sæt handling bag ord og politikker og skab den kultur der giver jer en sund og tryg arbejdspladser, hvor I kan fastholde gode medarbejdere og tiltrække nye.

Deltag i debatten på facebook, sammen med mig 🙂