Som stressramt kan det ofte være svært at sige fra. Dette skyldes, at jo længere man har været under pres/stress, jo mere svigter selverkendelsen, selvværdet falder og modet til konfrontationer er dalende. Jeg oplever ofte stressramte klienter sige, ‘Britta du skal lære mig at sige fra’, men det de glemmer er, at de er RIGTIG gode til at sige fra, de siger nemlig i et væk, fra til sig selv. Jeg plejer at siger, at et NEJ og et JA følges ad, det er kun et spørgsmål om, hvem der får hvad?
Meget stress skyldes klart, at man ikke får sagt fra i tide eller når situationen kræver det, vi vender i steder vores frustration indad og begynder at pille os selv ned. Vi bliver bange for, hvad andre mener eller syntes om os.
Det er vigtig for os, hvis vi vil undgå stress, at få sagt fra i tide. Sig STOP til dig selv, hvis du er en af dem der hele tiden siger JA, til for meget eller finder dig i urimeligheder. Sig STOP til andre, når det bliver for meget, når du oplever at blive taget for givet eller ikke at blive hørt. Det er DIT ansvar at siger STOP, det er dig der kender dine grænser og skal sætte dem, hvis ikke du gør det, tillader du andre at træde ind over din grænser og gøre dig sårbar.
Vi kan alle blive ramt af situationer, som vi ikke altid selv er herre over og dermed heller ikke kan styre, men du skal stadig mærke efter og tage en beslutning, når nok er nok.
Jeg har kunder der i bund og grund er super glade for deres job, deres gode kollegaer og chefer, men hvor omstændighederne gør, at de ikke trives. De er ikke selv herre over situationen og kan ikke ændre på den, selv om de mistrives og har udviklet stress, så prøver de at hænge på så længe som muligt. På et tidspunkt er det nødvendigt at stoppe op og tage stilling, enten må man acceptere situationen og dermed undgå at lade sig påvirke eller også må man trække sig og finde andre græsgange. For mange er et arbejde ikke bare et arbejde (og heldigvis for det 😉), men en passion/livsstil og interesse. Men det må ALDRIG få så meget plads, eller påvirke i en grad, at man bliver syg af det.
Når du så langt ud, så spørg i først omgang dig selv:
- Hvad er det du frygter ved at sige STOP?
- Hvad er det værste der kan ske?
- Hvad er konsekvensen ved, at du ikke gør noget, men lader situationen fortsætte som nu?
Jeg har selv taget min egen “medicin” og flyttet min virksomhed fra et kontorfællesskab, hvor arbejdsmiljøet ikke var befordrende for et godt arbejdsklima og trivsel. Jeg var meget tidligt klar over, hvor det bar hen og hvilken beslutning der skulle tages, men jeg var ikke selv herre over, at det kom til at tage måneder før det lykkedes mig, at få brikkerne på plads og finde de rette lokaler at flytte min virksomhed til. Jeg har været presset til det yderste og til tider meget stresset, men jeg har brugt mine værktøjer, til at undgå at gå helt ned med stress, men bevare overblikket og troen på at min plan lykkedes og det gjorde den. Jeg sagde selv STOP – Hvornår har du sidst sagt STOP?