Sommerferie uden stress

De fleste af os, forestiller os en afslappende og arbejdsfri periode når vi holder ferie. En ferie hvor vi kan koble helt fra og slippe hverdagens bekymringer, planlægning og stress.

Men rigtig mange af os har svært ved at geare ned og holde fri, når ferien endelig er startet, og det kan hurtigt blive et problem for os, fordi vi nemmere brænder ud, hvis vi ikke holder fri når vi har fri.
Få herunder 5 tips til en stressfri ferie.

1. Hvem tager sig af dine opgaver når du holder fri?

Det er sværere at holde fri og slippe tanken om arbejde, hvis du ikke har styr på hvem der tager sig af dine arbejdsopgaver i ferien. Sørg for en backupplan så alle ved, hvem der tager sig af hvilke opgaver. På den måde får du også bedre overblik over, hvilke opgaver der skal laves når du vender tilbage fra ferien.
 
2. Fortæl at du holder fri

Fortæl dine kollegaer og samarbejdspartnere, at du holder fri, så ved alle omkring dig, at du ikke er til rådighed og sammen får i mulighed for at planlægge evt. opgaver op til og efter ferien. Sæt ferieagent på din mail og telefonsvarer og sørg for, at andre tager sig af de vigtigst henvendelser mens du holder fri.
 
3. Sluk telefon og computer

Du holder ferie og er derfor ikke på arbejde. Det betyder også, at du ikke lige skal ringe og orientere en kollega, læse mailes, svare på spørgsmål fra arbejdet eller holde dig opdateret. Efter ferien skal dine kollegaer nok sørger for, at du bliver orienteret og kørt i stilling til arbejdet igen.

4. Du har intet du skal nå

​Kender du det, at op til ferien så udarbejdes der lange to do lister på alt det vi skal nå, når vi endelig har ferie? Hvis du har planlagt for mange gøremål i ferien, er der stor risiko for, at du ikke får slappet ordentligt af. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting at have et par feriedage, hvor du keder dig.
 
5. Du har behov for ferie

Alle har behov for ferie ellers brænder vi ud. Vi har brug for et pusterum til at få ladet batterierne op. Und dig selv at slappe af og tænke på alt andet end arbejde. Det er også i din arbejdsgivers interesse, at du møder frisk, klar og med genopladet batterier på arbejdet igen efter ferien.

Nyd en velfortjent ferie 🙂