Sandheden om sygemeldingen er ikke altid den vi tror

Chris og chokoladefabrikken lavede for nogle år siden en række sjove indfald omkring fraværd på arbejdspladsen.

Hej Chef, jeg komme ikke på arbejde i dag, fordi…… Ja forklaringerne var mange og ofte meget fantasifulde, men sandheden i disse jokes ligge måske ikke så langt fra virkeligheden.

Hej Chef, jeg komme ikke på arbejde i dag, for jeg føler mig trist, hel tom inden i og har mistet gnisten. Den melding er nok mere sandhed og hverdag for mange, men nok også den vi helst vil undgå at komme med, derfor melder vi os hellere syge med påskud af ondt i maven, hovedpine, influenza.

Vi er måske ikke helt så fantasifulde som Chris, men vi holder os heller ikke til sandheden. Statistikker viser, at hver fjerde dansker har løjet sig fysisk syg fra arbejdet, selv om det i virkeligheden var psyken den var gal med.

Psyken påvirkes når vi bliver stresset og i længere tid føler os presset, og desværre er der fortsat en manglende åbenhed omkring dette emne, ude på de danske arbejdspladser.  Det ligger i undertonen at vi er svage, hvis vi giver udtryk for stress eller psykiske problemer. Mange frygter at det er dem der bliver fyret næste gang, ikke får de spændende opgaver eller bliver kikket skævt til at kollegaerne.  Derfor legalisere vi ”løgnen”, det er bedre at sige man har ondt i halsen eller dårlig mave.

Det er åbent at tale om det fysiske arbejdsmiljø og at arbejdet slider fysisk, men når det kommer til det psykiske arbejdsmiljø så er sagen straks en anden, og ikke mindst når arbejdet også går ud over psyken, så er det mere skjult.

Jeg er sikker på, at mere åbenhed og en ændret og åben kultur omkring det psykiske arbejdsmiljø vil gavne arbejdspladserne og være med til at fange en lidelse som stress i opløbet.

Der kan være mange grunde til stress, og en af dem er bl.a. måden vi kommunikere på, det der bliver sagt men i høj grad også det der ikke bliver sagt, ligesom det også handler meget om, at få afstemt forventninger, dels forventninger til sig selv, men også i forhold til kollegaer, leder og ikke mindst opgaverne. Vi lever i en kultur, hvor vi ofte tror, vi ved hvad andre tænker, vi tager tingene for givet og glemmer at stoppe op og give os tid til at spørge ind.

Stress er naturligt og uundgåeligt, men vi er ikke tjent med at blive syge af stressen. Stress smitter, så hvornår er nok, nok? Hvad er tegnene på at psyken tager skade og det begynder at gå ud over det psykiske arbejdsmiljø.

Hvad kan du gøre for at hjælpe dig selv og dine kollegaer, for at undgå stress?

Få mere at vide om hvordan vi kan hjælpe når det handler om stress, kontakt Balances.