Hvis du nu er helt ærlig over for dig selv, ville du så være over for andre, som er du er over for dig selv? Mange mennesker er rigtige hårde og tarvelige over for sig selv. Lytter ikke til kroppens signaler og handler der efter. Mange ydre ting kan være årsagen til, og have indflydelse på stress både privat og på jobbet, ting som andre måske har ansvaret for eller ting der ikke kan ændres, og dermed er ude af dine hænder og dit ansvar.
Men vi må ikke glemme, at der også er stressende forhold, som du selv har ansvar for, ting som øger din risiko for at få stress.
1. Hvornår har du sidst talt pænt til dig selv, ros dig selv og givet dig selv støttende komplimenter? Kender du til, at du skælder dig selv ud, og generelt taler grimt til dig selv. Overbeviser du dig selv, om at du ikke er god nok, pæn nok, sød nok, sund nok, dygtig nok osv. Hvor tit siger du ikke til dig selv, at du ”burde” og er ”nødt til”. Undgå at vær kritisk overfor dig selv. Du skader dig selv og fjerne fundamentet for at stå imod stress.
2. Undgår at være for perfektionistisk, alt for mange stiller rigtig høje krav til sig selv og hæver overliggeren til et uopnåelig mål. Jeg oplever mange, der mener at de skal være bedre end alle andre, ikke må fejle og på forkant med alt. Måske kender du selv til krav, som at dit hjem skal være perfekt og top cleanet, uanset hvornår på ugen der måtte komme gæster, du skal bo det rigtige sted, børnene skal på den rigtige institution/skole. Du skal deltage i alle børnenes aktiviteter, spise det rigtige og gerne hjemmelavet alt sammen, du skal have det rigtige job osv. Vil du stille samme krav til andre som du stiller over for dig selv?
Hjælp dig selv. Fortæl dig selv, at du er god nok som du er, det er ok at fejle og lad være at sammenlign med alle andre. Du skal ikke være en kopi men en god original 😉.
3. Hvor meget ved du om andres forventninger til dig? Alt for mange TROR de ved hvad andre forventer, men du skal ikke TRO du skal VIDE. Spørg hvis du er i tvivl, usikker eller uvidende, vær undersøgende, lyt og lær. Du skal ikke bruge tid og ressourcer på, at gætte dig til andres mening, eller ”regne ud” hvad du skal gøre. Lyt til dine værdier og egne meninger og gør hvad du kan, for at tage hensyn til dine egne meninger og værdier.
4. Høre du til dem, der påtager sig skylden, når noget går galt eller ikke fungere? Begynder du at glatte ud, for at undgå brok og bøvl. Pas på dig selv, lad også de andre komme til. Du skal ikke altid påtage dig opgaven at løse alle udfordringer.Stil dig selv ”sidst i køen”, når der næste gang skal glattes ud eller rydes op?
5. Hvornår har du sidst sagt NEJ? Høre du til dem der altid siger JA, ja til at blive lidt længere på arbejde, trods det at du ikke har tid? Ja til at tage over for kollegaens opgaver, selv om du selv har rigeligt at se til? Ja til at bage til skolen/institutionen, selv om du er træt og i virkeligheden ikke har lyst? Tænk over dit JA, hvad er grunden til at du siger det? Er du bange for, at de andre ikke kan lide dig, at du ikke bliver accepteret som en del af gruppen, At du ikke får de spændende opgaver eller måske mulighed for forfremmelse?
Alt for mange siger ja, uanset om de har lyst eller ej, eller overskud til det. Lyt til dig selv og vær dig selv nærmest. tænker og mener. Overbevis dig selv om at et NEJ er acceptabelt og har ikke indflydelse på hvad andre. Når du siger JA til andre siger du NEJ til dig selv.
6. Hvor tit hører du ikke sætningen ”tag dig sammen”, enten fra andre eller som en indre snak til dig selv, som et mantra når du ikke rigtig orker mere, når du har brug for en pause eller noget går galt. Et mantra der får dig ”op på hesten” igen og får dig til at knokle videre og helt glemme dig selv. Tag dig selv alvorligt, lyt og pas på dig selv.
7. Hvad er det værste der kan ske? Høre du til dem der hele tiden ser spøgelser og forestiller dig, at det værste sker? Hvis nu ….SÅ ……. Tænk nu hvis…. Jeg er sikker på, at hvis…..SÅ er der en risiko for….. osv. Alt sammen kun tanker (katastrofetanker) og tanker er IKKE virkelighed, før DU vælger at føre det ud i livet. Bryd mønstret og sig til dig selv, hvad nu hvis IKKE…. Det giver dig en mulighed for, at få øje på osten frem for hullerne deri.
8. Alt for mange bekymre sig om alt for meget, hvis du er en af dem der bekymre dig om alt muligt, også over det du ikke kan gøre noget ved. Så bruger du dine ressourcer forkert. Skru ned for bekymringerne, tro på at nogen ting løses helt uden bekymring og tro på at det nok skal gå og vil gå godt.
9. At være pligtopfyldende er godt, men ikke når det overdrives og det gør mange desværre, det er uanset om det er på arbejdet eller der hjemme. Har du et mål om at være den bedste til alt, sørger for at gøre alt, til side sætter egne værdier for at gør som du bliver bedt om, eller du tror andre forventer af dig. Bliver efter arbejdstid for, at gør noget færdigt som egentligt godt kunne vente. Prioriter og vælge det vigtigste og mest hastende ud, og sørg for at du også for holdt nogle pauser, der giver energi og overskud. Se også punkt 2. og 4
10. Jo mere presset vi bliver, jo mere ”selvoptaget bliver vi”. Forsøger du at klaret alt selv, oplever du, at der ikke er tid til at bede om hjælp og så selv klare skærene. Lad være at give andre og dig selv opfattelsen af, at du kan ALT selv. Bed om hjælp, uanset om det er på arbejdet eller der hjemme, om det er til praktiske opgaver eller det personlige. Du er ikke en robot, eller vågner op med supermandskappen på rygge hver morgen. Så fortæl hvordan du har det og bed om hjælp når det er påkrævet.
Kan du se dig selv i ovenstående punkter, så ligner du langt hen ad vejen alle andre. Hvem glemmer ikke lige at passe på sig selv og få sagt fra, hvem glemmer ikke lige at afstemme forventninger og får engang imellem sagt noget dumt til sig selv og hvem sætter ikke overlæggeren lidt for højt engang imellem?
Vi er mennesker og ikke supermænd, så selvfølgelig falder vi i engang imellem, men PAS PÅ at det ikke bliver hverdag. Alle nævnte punkter er med til at ødelægge dit selvværd og øger stressniveauet. Så forbyg din stress og pas på dig selv.