Som leder er dit ledelsesmæssige engagement helt uundværlig og nødvendig, idet det strategisk arbejde omkring det psykiske arbejdsmiljø, som skal gennemsyres er en holdnings- og værdiskabende proces i virksomheden. Måden at tilgå strategien omkring det psykiske arbejdsmiljø er at sammenligne med andre udviklings- og forandringsstrategier i virksomheden.
Du skal være rollemodel og vise synlig og entusiastisk involvering i indsatsen for at fremme trivslen og det psykiske arbejdsmiljø generelt i jeres virksomhed.
Jeg møder nogen gange leder der mener at det med trivsel, stress og sundhed er en privat ting, som ikke høre til på arbejdspladsen. At du som leder ikke skal ”blande dig i”, om dine medarbejder kommer glade på arbejde, er fysisk aktive i fritiden og generelt passer på sig selv. Det er da også en balancegang, men jeg mener ikke vi kan, eller skal se bort fra, at de medarbejder vi har ansat er et og samme menneske uanset hvor vi møder dem og at en medarbejder der ikke trives (uanset årsag) har en økonomisk indvirkning på arbejdspladsen
Hver dag sygemeldes mere end 150.000 mennesker sig fra deres arbejde – Det svarer til min. 5% af den samlede arbejdsstyrke. Disse sygemeldinger koster samfundet 37 milliarder kr. om året. Et tal som alene dækker udgifterne til løn under sygdom og sygedagpenge. Desværre en tendens der er i stigning og som i dag betegnes som den nye folkesygdom.
I min optik er det åbenlyst nødvendig at tænke psykisk arbejdsmiljø, herunder stress og trivsel ind i virksomhedens overordnede strategier. De virksomheder jeg møder og arbejder med, som har ”turde” italesætte stress, indarbejdet stress-/trivsels politik eller sundhedspolitik og hvor ledelsen går foran som rollemodeller opnår ofte en højre medarbejdertilfredshed og mindre sygefravær.
Fælles projekt.
Opnår større commitment og bedre implementering ved at inddrage medarbejderne i processen. Ledelsen skal ikke alene bestemme hvilke tiltag der skal indarbejdes i virksomheden i forhold til psykiske arbejdsmiljø. Sørg for at inddrage medarbejderne evt. gennem arbejdsmiljøorganisationen. Som ledelse skal I være med til at opstille mål og rammer og være villig til at afsætte tid og ressourcer til indsatsen, gør det evt. ifb, med jeres årlige arbejdsmiljødrøftelse. Som leder skal du gå forrest og vise vejen mod det gode psykiske arbejdsmiljø og dårlige vaner på jeres arbejdsplads.