Om få dage lyder startskuddet til 2017 og foran dig har du et helt nyt år, klar til at tage hul på. Måske er du allerede begyndt at tænke på hvad det nye år skal bibringe af nyt og bruges på?
Måske har du et nytårsforsæt, der er vigtig for dig at få ført ud i livet? Få her et bud på, hvordan du får det til at holde længere end til midt januar.
Dit nytårsforsæt skal være så godt, at du ikke kan vente med at komme i gang – noget du ikke kan leve uden.
Spørg dig selv, inden du beslutter dig for dit nytårsforsæt for 2017. Hvad du vil opnå med forsættet? Hvorfor er det vigtig for dig at opnå det – hvad driver dig? Hvad er du parat til at gøre anderledes, for at opnå det du ønsker dig? Få heruder tre trin, som kan hjælpe dig til at opnå dit mål.
1. Vær ærlig over for dig selv og specifik ift. til dit mål.
Når du siger til dig selv, at du gerne vil holde op med at ryge, tabe dig, dyrke mere motion, ud at rejse eller hvad du har af ønsker for dig selv, mener du det så virkelig; kan du mærke dybt inden i, at det er det, du skal og er du villig til, at gøre det der skal til, for at det lykkes? Vær ærlig over for dig selv, når du svarer. Hvis du er det mindste i tvivl, er der stor risiko for, at du ikke får succes med dit nytårsforsæt. Når du har besluttet dig for dit forsæt, er det vigtigt at du er specifik i din formulering. I stedet for at sige, jeg vil dyrke mere motion, som er en bred formulering, så skal du med fordel ændre det til en mere specifik sætning som: “Jeg vil dyrke 30 minutters motion, mandag, onsdag og fredag”. Nu er det konkret og specifikt.
2. Vær opmærksom på dit “hvorfor” og “hvordan”
Det er vigtigt for dig at vide, hvorfor du vil føre dit forsæt ud i livet. Hvad vil det give dig? Prøv virkelig at mærke, hvordan det bliver, når du gennemfører dit forsæt. Se det, tænk det og føl det. Brug tid på at finde alle de begrundelser du kan, fordi dit “hvorfor” er selve fundamentet for dit nytårsforsæt.Når dit “hvorfor” er på plads, skal du finde ud af hvordan. Hvad skal der til for, at du får succes med dit forsæt? Her gælder det også om at være ærlig over for dig selv. Det gælder om at sætte dit ambitionsniveau tilpas højt, til at det driver dig, men ikke så højt at du giver op og heller ikke så lavt, at du mister interessen.
Et lille tip: Husk at fejre dine succeser, det er dem der driver dig og desværre ofte det vi glemmer.
3. Holde fast, det er vejen frem.
Du har besluttet dig for dit nytårsforsæt, du ved hvorfor du vil opnå det, og du ved hvordan. Nu kommer den sværeste del: At holde planen og føre forsættet ud i livet.Hver dag og flere gange om dagen skal du bruge tid på at fokusere på dit “hvorfor”, og hvad det vil give dig. Mærk følelsen af allerede at have gennemført dit forsæt. Jo mere du gør det, jo mere vil din hjerne hjælpe dig til at opnå det du ønsker og jo lettere bliver det for dig, at følge planen.
Det er de små ting, du gør hver dag der gør, at du ændrer din livsstil. Efterhånden vil du opleve at det bare er noget du gør. Det er godt at sætte mål, men det er endnu bedre at ændre din livsstil. Det er det, der holder i længden.
Køre du fast i dit nytårsforsæt, bliver du fanget af dine daglige rutiner og falder i de gamle vaner. Så stop op inden det er for sent. Sæt dig for at ØVE hver dag på at nå dit forsæt, for når vi øver bliver vi kun bedre, dag for dag. Får du brug for hjælp til at holde snuden i målet og opnå at komme i mål, så står jeg klar til at hjælpe dig. 🙂
Et af mine forsæt for 2016 var, at jeg ville skrive et blogindlæg om ugen året igennem, med udgivelser hver fredag. Det mål har jeg nået og det er blevet til mange inspirerende indlæg, god feedback fra mine læsere og mange nye læsere er kommet til gennem året. Det har til tider været en hård proces at være i, men langt hen ad vejen har det givet meget mere end forventet og været en stor glæde for mig selv, at kunne dele og bidrage til andre med den viden jeg ligger inde med og det jeg brænder for.
Dette blogindlæg er det sidste for i år, håber du har ladet dig inspirere af alle mine indlæg året igennem. Er der noget du savner eller noget du gerne vil at jeg skriver om, så høre jeg rigtig gerne fra dig.
Mit mål for 2017, er at fortsætte min indlæg, men de næste par uger skal bruge til at vurdere om det skal være med samme interval. 😉
En glædelig velsignet jul og et rigtig godt nytår til dig. 🙂
Skriv til mig.
Britta Olsson
Balance ApS