apv og trivselsmåling

APV (arbejdspladsvurdering) og trivselsmåling – fra måling til handling

APV (arbejdspladsvurdering) og trivselsmåling er vigtige værktøjer til at styrke arbejdsmiljøet og forebygge stresssygemeldinger. Hos Balance Danmark hjælper vi virksomheder med hele processen, fra planlægning og valg af løsning til gennemførelse, analyse af resultaterne og det videre arbejde med handlingsplaner og opfølgning.

En APV eller trivselsmåling skal ikke bare gennemføres for at kunne sætte et flueben – Den skal give jer viden, som I kan bruge. 

Løsningen skal passe til jeres virksomhed, jeres behov og det, I ønsker at få ud af APV-målingen.

Vi har lavet APV og/eller trivselsmåling for …

VIKINGESKIBSMUSEET, ROSKILDE

(Gais, +150 medarbejdere)

“Vi oplevede samarbejdet med Britta Olsson som både behageligt, imødekommende og fleksibelt. Processen omkring APV og trivselsmåling blev gennemført på en måde, der gav os et godt grundlag for det videre arbejdsmiljø- og trivselsarbejde. Særligt værdsatte vi den gode sparring og den trygge facilitering af målingernes tilbagelæsning med både ledelse og medarbejdere. Det var en stor styrke at have en ekstern og uvildig facilitator til at præsentere resultaterne og understøtte dialogen, hvilket skabte en åben og konstruktiv ramme for de videre drøftelser.

Tak igen for samarbejdet 😊”

hvad fortæller jeres apv-resultater?

En APV eller trivselsmåling kan give jer meget mere end et samlet resultat. Når resultaterne bliver analyseret, kan der vise sig mønstre og forskelle, som virksomheden ikke selv har været opmærksom på. Det kan eksempelvis være forskelle mellem afdelinger, funktioner eller andre grupper af medarbejdere. Det kan også være områder, hvor medarbejdernes oplevelse er anderledes, end ledelsen havde forventet.

Vi hjælper med at se på hvad APV’ens data faktisk fortæller – og hvad virksomheden kan bruge det til

Vi har blandt andet oplevet, at resultater fra en måling har synliggjort forhold, som virksomheden ikke selv var klar over. Resultaterne kan også bruges som inspiration til eksempelvis MUS-samtaler, lederdialog, konkrete arbejdsmiljøindsatser eller opfølgning på tidligere indsatsområder.

En god APV-måling handler derfor ikke kun om at få svar – den handler om at forstå svarene.

i behøver ikke et bestemt apv-system

Jeg tager udgangspunkt i det system, I allerede anvender. Har I et APV- eller trivselsværktøj, arbejder jeg gerne i det.

Har I ikke et system, hjælper vi jer med at finde en løsning, der passer til virksomheden. Det kan være en digital løsning som GAIS eller andre værktøjer, hvis det er det, der giver bedst mening.

Vi er ikke bundet til et bestemt system.

Det vigtigste er, at løsningen passer til jer – og at I får noget brugbart ud af resultatet.

VI HJÆLER JER IGENNEM HELE APV-PROCESSEN

Uanset hvilket system eller hvilken løsning I vælger, hjælper vi med at få processen til at fungere.

Det kan blandt andet være:

  • planlægning af APV-målingen sammen med jer
  • tilpasning af spørgsmål og måling til virksomhedens behov
  • information til medarbejderne
  • opsætning og igangsættelse af APV’en
  • opfølgning på besvarelser
  • gennemgang af resultater og data
  • tilbagemelding til virksomheden
  • oplæg til handlingsplan
  • udarbejdelse af handlingsplan
  • løbende opfølgning på aftalte indsatser

Hvor meget hjælp I ønsker, bestemmer I. Nogle virksomheder har brug for at outsource hele processen andre har selv ressourcer til dele af opgaven.

Vi tilpasser opgaven, så den passer til jer.

apv – den lovpligtige vurdering af arbejdsmiljøet

Arbejdspladsvurderingen (APV) er virksomhedens værktøj til systematisk at undersøge arbejdsmiljøet og følge op på eventuelle problemer.

Vi hjælper jer med at tilrettelægge APV’en, så den passer til jeres virksomhed og jeres arbejdsmiljø. Det kan være en digital APV i jeres eget system, en GAIS-måling eller, en enkel papirbaseret løsning eller et interview.

For mindre virksomheder kan spørgsmålene tilpasses virksomheden, så APV’en bliver enkel og overskuelig. Virksomheden kan selv stå for udsendelse og indsamling af besvarelser, hvorefter vi gennemgår materialet og giver en overordnet tilbagemelding.

trivselsmåling

En trivselsmåling giver medarbejderne mulighed for at fortælle, hvordan de oplever deres hverdag, samarbejde, ledelse og arbejdsplads.

Vi hjælper med både planlægning, gennemførelse, analyse og opfølgning.

En trivselsmåling kan stå alene eller kombineres med virksomhedens APV og øvrige arbejdsmiljøarbejde. Hvis målingen gennemføres digitalt, kan resultaterne også bruges til at følge udviklingen over tid og se, om de indsatser, virksomheden sætter i gang, faktisk giver den ønskede udvikling.

en uvildig kontakt for medarbejderne

Hvis der i en APV eller trivselsmåling kommer kritiske eller alvorlige kommentarer, kan jeg efter aftale fungere som uvildig kontaktperson. Medarbejderen kan kontakte mig anonymt, og dialogen kan foregå anonymt begge veje, medmindre medarbejderen selv vælger at give sig til kende.

Det giver medarbejderen mulighed for at uddybe et alvorligt forhold uden nødvendigvis at skulle tage den første kontakt direkte til ledelsen. Samtidig får virksomheden mulighed for at reagere, hvis der viser sig at være et forhold, der kræver opmærksomhed.

fra resultat til handling

En APV-måling er ikke målet i sig selv. Det interessante er, hvad I gør bagefter.

Vi kan hjælpe med at omsætte resultaterne til konkrete indsatsområder og handlingsplaner. Det kan være en enkel tilbagemelding til ledelsen eller et mere omfattende forløb, hvor vi arbejder videre med resultaterne fra APV’en og følger op på de handlinger, der bliver aftalt.

APV-målingen skal skabe grundlag for handling – ikke bare ende i en rapport.

F A Q

APV står for arbejdspladsvurdering. Det er virksomhedens systematiske arbejde med at undersøge arbejdsmiljøet og finde ud af, om der er forhold, der skal arbejdes med.

En APV omfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og skal følges op med konkrete handlinger, hvis der bliver identificeret problemer.

Virksomheden skal løbende afdække arbejdsmiljøet og opdatere APV’en, når der sker ændringer, eller hvis der opstår forhold, som har betydning for arbejdsmiljøet. 

Det kan for eksempel være:

• Ændringer i arbejdsprocesser eller arbejdsmetoder
• Indførelse af nye maskiner, udstyr eller kemiske produkter
• Ombygninger eller ændringer af arbejdspladsens indretning
• Organisatoriske ændringer, herunder ændringer i bemanding eller ledelse
• Nye arbejdsopgaver eller udvidelse af eksisterende aktiviteter

Og mindst hvert 3. år.

Vi hjælper med at tilrettelægge APV-processen, så den passer til virksomhedens størrelse, organisation og arbejdsmiljø.

Nej.

En APV kan gennemføres på forskellige måder. Det vigtigste er, at metoden passer til virksomheden og giver et brugbart grundlag for at identificere problemer og arbejde videre med dem.

For nogle virksomheder giver en digital løsning bedst mening. For mindre virksomheder kan en enkel papirbaseret APV være en fin løsning.

Nej.

Hvis I allerede har et system, kan vi tage udgangspunkt i det.

Hvis I ikke har et system, vurderer vi sammen, hvilken løsning der passer bedst til jer.

Vi anbefaler ofte GAIS, fordi platformen giver gode muligheder for at gå i dybden med data og få mere ud af resultaterne end blot en samlet rapport.

GAIS kan bruges til både APV og trivselsmålinger og giver mulighed for at analysere resultaterne på forskellige niveauer.

Det kan eksempelvis gøre det muligt at se forskelle mellem afdelinger eller andre relevante grupper og dermed opdage forhold, som ikke nødvendigvis fremgår af det samlede resultat.

Det giver et bedre grundlag for at beslutte, hvor virksomheden skal sætte ind.

Ja.

Vi kan hjælpe med hele processen fra planlægning og valg af løsning til gennemførelse, opfølgning på besvarelser, gennemgang af resultater og det videre arbejde.

Det kan blandt andet være oplæg til eller udarbejdelse af handlingsplaner, tilbagemelding til medarbejdere og ledelse samt opfølgning på de aftalte indsatser.

Hvor meget hjælp I ønsker, aftaler vi ud fra jeres behov.

Ja.

Resultaterne kan give viden, som kan bruges i flere sammenhænge.

Det kan eksempelvis være som input til ledelsesdialog, arbejdsmiljøindsatser eller MUS-samtaler.

Det afhænger af, hvad målingen viser, og hvordan virksomheden vælger at arbejde videre med resultaterne.

Ja, det kan de.

Ved digitale målinger afhænger mulighederne for anonymitet af den valgte løsning og målingens opsætning.

Hvis I ønsker det, kan vi også fungere som uvildig kontaktperson, hvis en medarbejder giver en kritisk eller alvorlig kommentar og har behov for at uddybe den.

Kontakten kan foregå anonymt begge veje, medmindre medarbejderen selv vælger at give sig til kende.

Prisen afhænger af, hvilken løsning I har brug for.

Vi laver ikke én standardpakke til alle virksomheder.

GAIS-måling

Fra 17.500 kr. ekskl. moms pr. måling

Prisen er min minimumspris for en GAIS-måling og dækker rådgivning og håndtering af målingsprocessen samt vores gennemgang og overordnede tilbagemelding på resultaterne.

Ved større virksomheder, flere afdelinger, flere lokationer eller andre særlige behov vurderer vi opgaven og giver et konkret tilbud.

GAIS-abonnementet afregnes særskilt med GAIS.

Enkel papirbaseret APV

For mindre virksomheder kan en enkel, tilpasset papirbaseret APV være den rigtige løsning.

Her tilpasses spørgsmålene til virksomheden, og medarbejderne svarer på papir.

Virksomheden står selv for udsendelse og indsamling af besvarelserne, hvorefter vi gennemgår svarene og giver en enkel, overordnet tilbagemelding.

Denne type APV kan fås fra omkring 5.000 kr. ekskl. moms, afhængigt af virksomhedens størrelse og opgavens omfang.

Andre løsninger

Har I allerede et system, arbejder jeg gerne i det.

Har I andre ønsker eller behov, finder vi sammen den løsning, der passer bedst til jer.

Prisen aftales ud fra opgavens omfang.

Det vigtigste er ikke, hvilket system I bruger. Det vigtigste er, at målingen giver jer et brugbart grundlag for at arbejde videre med arbejdsmiljø og trivsel.

Ja.

Vi tager udgangspunkt i det system, virksomheden allerede anvender, hvis det er en løsning, der passer til opgaven.

Hvis I ikke har et system, hjælper vi med at finde en løsning, der passer til jeres behov.

Det bestemmer vi ud fra den løsning, I vælger.

Vi kan tage ansvar for hele processen, men I kan også vælge selv at stå for dele af opgaven.

Ved en enkel papirbaseret APV kan virksomheden eksempelvis selv stå for udsendelse og indsamling af besvarelser, hvorefter jeg gennemgår materialet og giver en overordnet tilbagemelding.

skal jeres næste APV måling bruges til mere end en rapport?

Vi hjælper jer med at finde en løsning, der passer til jeres virksomhed – og med at få noget konkret ud af de svar, medarbejderne giver jer. Lad os tage en snak om, hvad I har brug for.

kontakt os nu