Hvad er temperaturen på jeres arbejdspladsvurdering?

Hvornår har du sidst stillet skarpt og vurderet din egen arbejdsplads?

Det er ikke bare en god idé, en gang imellem at vurdere sin arbejdsplads, det er faktisk et lovkrav, alle virksomheder med ansatte er forpligtet til at udføre min hver 3. år.

Få indflydelse på DIN arbejdsplads og vær med til at skabe et godt og sundt arbejdsmiljø.

  • Er det ved at være længe siden, du sidst har lavet en APV?
  • Kan du finde frem til den sidste der er udarbejdet i virksomheden?
  • Ved du hvornår der sidst er lavet en hos jer?
  • Hvad har I arbejdet med på baggrund af den seneste APV?

Hvorfor en APV?
En APV er ikke kun til gav for den enkelte medarbejder men for hele organisationen, så hjælp hinanden med at få sat fokus på arbejdspladsvurderingen.
Som ledelse er der rigtig meget nyttig information at hente i en APV:

  • Brug tilbagemeldingerne konstruktiv.
  • Lav handlingsplaner på de udfordringer der måtte blive belyst gennem APV’en.
  • Brug tilbagemeldingerne som materiale for jeres lovpligtige årsdrøftelse og den kommende strategi på arbejdsmiljøområdet.

En APV (arbejdspladsvurdering) skal ikke KUN udarbejdes med baggrund i lovkrav, det er sund fornuft, et godt ledelsesværktøj og kan være med til at give besparelser.

I lovteksten står der:
’Alle virksomheder med medarbejdere skal gennemføre en APV. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at dette sker. Det gælder også, hvis der kun er én medarbejder, og også selv om der kun er tale om tidsbegrænsede ansættelser eller løsarbejde.’

’Krav til APV’en, som virksomheden altid skal overholde:

  • APV’en skal være skriftlig.
  • APV’en skal være tilgængelig på virksomheden, så både ledelsen, medarbejderne og Arbejdstilsynet kan læse den.
  • APV-processen består normalt af fem faser. Den enkelte virksomhed må selv vælge de metoder og redskaber, som den vurderer, vil virke bedst.
  • Ledelsen og medarbejderne skal samarbejde om hele APV-processen.’

Man skal som minimum udarbejde en APV hver 3.år eller når arbejdsforholdene er ændret, det kan være andre opgaver, nye maskiner, flytninger osv.

Få hjælp til jeres APV.

APV’en er glemt.
For de fleste af de virksomheder jeg besøger, er APV’en et overset krav og dermed længe siden den er lavet, hvis overhovedet.

APV’en er et af de fast punkter på arbejdstilsynets tilsynsbesøg og er APV’en ikke på plads, er I sikker på at modtage et påbud, så hvis du/I ikke allerede har fået udarbejdet jeres APV, så spar tid og penge ved at komme i gang NU, hvad er det der holder jer tilbage?

Arbejdstilsynet havde et mål om, at alle virksomheder med ansatte skulle have et tilsyn inden udgangen af 2017, denne ”frist” er nu forlænget en periode, men måske er det jeres arbejdsplads der får besøg næste gang.

Det er min erfaring, at en god enkel APV kan gøre underværker. Ring og lad os få en uvildig snak om jeres muligheder.

Kontakt